Newyork Rotation

New York - Byen der aldrig sover

New York er en ener blandt storbyer - levende, smuk, grim, forrygende, hyggelig og kaotisk! New York syder og bobler af liv døgnet rundt, og det er totalt umuligt ikke at forelske sig i "The Big Apple", som newyorkerne selv ser som verdens absolutte centrum. New York er trendy shopping og storslåede bygninger, New York er panoramaer, seværdigheder vi alle har hørt om og set på tv og naturligvis de karakteristiske yellow cabs. New York er en verden helt for sig selv, og du kan ikke undgå at blive suget ind i den helt særlige New York stemning.

 

Fornemmelse for New York

New York er den ultimative storbyoplevelse! I New York er der stemning døgnet rundt, seværdigheder og shopping i topklasse. Du føler dig lillebitte under de kæmpestore skyskrabere i New York, du bliver overvældet af blinkende reklamer og endeløs trafik, men alligevel kryber New York ind under huden og bliver din by! I New York kan du blive væk eller blive berømt eller bare blive rigtig godt glad for at være til! Nyd de mange skønne udsigter og fabelagtige museer, gå på opdagelse efter tøj og ting i stormagasiner, rå kælderbutikker og på de berømte New York shoppingstrøg.

 

Fem minutter fra New Yorks larm og tempo, kan du liste dig ind i en rolig gade med træer og de karakteristiske boligrækker med stentrapper op til indgangsdøren - fuldstændig som i de mange film fra New York, vi har set! Slap af med brunch på New York kendissernes caféer, drinks i trendy barer eller en picnic i Central Park, og nyd Manhattans berømte skyline på en gratis færgetur, når mørket falder på.

 

Hotel i New York - Book her

Storbyferie Paris Hotel

Vi har altid et hotel til din storbyferie i New York. Det bedste & billigste ryger selvfølgelig først, men med så stort et udvalg, kan du altid finde et hotel, der passer til dine ønsker og pengepung. Vi et stort udvalg af hoteller i New York og billig fly til USA. Vælg fx at bo på Manhattans berømte Skyline eller i udkanten af byen. Du kan samtidig booke både fly og udlejningsbil - det er smart! Og trygt.. 

Find dit hotel her

 

Shopping i New York

Storbyferie New York Shopping

New York er et paradis for shoppere, og New York er både kæmpe stormagasiner, bohemestil i skæve, små butikker og chikke boutiquer med ting, du ikke finder andre steder - så glæd dig. På Fifth Avenue finder du nogen af de dyreste butikker i New York - og spotter sikkert en New York kendis med indkøbsposen over armen!
I New York City's legendariske stormagasin Saks Fifth Avenue shopper du design og dyre mærkevarer, i det største stormagasin i New York, Macy's, kan du få alt, og vil du shoppe discount i New York går turen til Kmart og Century 21. I Greenwich Village finder du små forretninger og mange musikbutikker, på Madison Avenue ligger designernes flagship stores på rad og række - og det er også på Madison Avenue, du kan se et stykke af Berlinmuren. Find de hotte butikker i Meat Packing District, i Bleeker Street, køb den nyeste bærbare i en af de store Apple Stores i New York og gå direkte til Crumpler Shop og få den helt rigtige "customized" taske dertil, eller køb New York souvenirs i NBA store og Niketown og bliv populær blandt familiens teenagere. Og der er tusindvis af andre shoppingmuligheder i New York, uanset om du vil have sko, tøj, boligtilbehør, legetøj, elektronik eller køkkentøj. 

 

Waterfront oplevelser

Storbyferie New York Vand

Inden du vender tilbage til dit hotel i New York efter en lang udflugt, trænger du måske til en lille pause. Mange af molerne i New York City's havneområde er blevet til små oaser med fontæner, skulpturer og restauranter; yderst på Pier 45 er der udsigt over til New York vartegnet Empire State Building, og på Pier 17 ligger ét af de bedste shoppingcentre i New York. Pier 54 er én af de få ikke bebyggede moler i New York havn, herfra afgik skibet Lusitania, der blev sænket af tyskerne under I. VK. og her skulle Titanic have lagt til. Det siges, at ingen ønsker at bygge her, og i dag bruges molen til koncerter og events for de musikglade indbyggere i New York.

 

New York - en overraskende grøn by

Storbyferie New York Centralpark

New York er byen, der aldrig sover, men derfor kan du godt finde ro og fred og grønne oaser her. I New York kan du slappe af med nyindkøbte lækkerier i Central Park, hvor I også kan hilse på H. C. Andersen eller dyrene i zoo. I kan slentre i små, stille gader i bohemernes Greenwich Village, hvor I på Washington Square kan se triumfbuen, og I kan nyde det skønne, grønne område med kig til Hudson River på vej mod middelaldermuseet The Cloisters på Upper Manhattan i New York. Den moderne High Line Park ligger 7 m over gadeniveauet i New York og er anlagt i de gamle subway spor - en herlig oplevelse i skyskraberbyen New York!

 

Hvad skal du se i New York?

Newyork City

I New York er det lige så meget stemningen og følelsen af at stå i den vestlige verdens selvproklamerede centrum, der er oplevelsen, som de mange seværdigheder New York byder på - så sug til dig, sæt tid af til "people watching" på caféer og i parker, og oplev newyorkernes eget New York. Når det gælder seværdigheder i New York, så er du nødt til at vælge nogen fra, for du når ikke dem alle på én kort tur til New York. Times Square, New York City's boblende og farverige centrum med teatre og masser af butikker, bl.a. verdens største Toys 'R' Us butik, skal du omkring for at føle New York City's storbystemning på din egen krop. Ground Zero, mindesmærket over terrorangrebet på New York i 2001, er en stærk oplevelse, hvilket en gospel-gudstjeneste i Harlem også er - på en helt anden livsbekræftende måde. Frank Lloyd Wright skabte New York City's mest spektakulære museum, det spiralformede Guggenheim, hvor du finder moderne kunst. New York byder også på det berømte MoMa - Museum of Modern Art - med bl.a. en del danske indslag, og på American Museum of Natural History finder du dinosaurer midt i New York! Når baren på tagterrassen på Metropolitan Museum of Art er åben, er der endnu en grund til at besøge dette spændende New York museum! New York vrimler med spændende kunstmuseer, og næsten uanset hvad du gerne vil vide mere om, så findes det i New York - indianernes historie, skyskrabere, lig (!), økonomi, CIA, skibe, New York,
indvandrere, politi - listen over sjove, spændende, vanvittige og interessante museer i New York er lang.


Inden du siger på gensyn til New York

- skal du opleve udsigten over New York fra The Rock Top - udsigtsplatformene på Rockefeller Center, hvor du også kan opleve nogen af centerets taghaver - New York kendere vælger denne udsigt over New York frem for udsigten fra Empire State Building. Og inden du pakker kufferten og siger farvel til dit hotel i New York, skal du også kigge ind på Frick Collection på Fifth Avenue, der er en herlig blanding af New York rigmandshjem og kunstsamling, og en drink på én af de hippe tagterrassebarer (google f.eks. Rooftop bars in NYC) i New York skal du da også nyde. Carnegie Hall, hvor både The Beatles og Churchill har underholdt New York, Golden's Kosher Deli på Staten Island med en togvogn midt i deres New York diner og "Please don't tell"-baren hvor du går gennem en hot dogs bod og en telefonboks, for at komme ind, er også alle en travetur værd. Det bliver helt sikkert ikke et "farvel" til New York, men i stedet til "på gensyn", når du træder ud fra dit hotel i New York den sidste dag, og inden dit fly er landet i Danmark, er planerne for en ny New York tur sikkert allerede undervejs!

 

Rundture i New York
Det er ofte en god idé at starte et besøg i en storby med en busrundtur, og det kan du også gøre i New York. Du kan også vælge et minicruise, der på et par timer giver dig oversigt over en lang række af seværdighederne i New York. Eller tag en tur med Staten Island Ferry fra Lower Manhattan, hvor du har udsigt til New York City's waterfront og Frihedsgudinden. Hvis du har lyst til en guidet tur i New York, kan du vælge mellem hundredvis af kortere eller længere ture rundt i New York, og du kan vælge mellem en række
temaer for turen. I New York kan du naturligvis komme på en speciel Sex & the City sightseeing, du kan vælge chokolade som emne, eller kendisser, eller "street food" eller shopping eller……. - mulighederne i New York er uendelige!