Søg og book rejse

search
Lübeck
» Vores rejsemål » Tyskland » Schleswig-Holstein » Lübeck

Lübeck i Tyskland

Den bedste af Hansastæderne.

Lübeck i Tyskland

Nyd et par dage i den gamle Hansestad fra 1100-tallet. Mange gamle fine og velbevarede bygninger skaber en charmerende by krydret med butikker, hyggelige caféer og restauranter med atmosfære fra en svunden tid. Julemarkedet er noget helt specielt. Ny turistskat. Byen vil tage 5 % ekstra på hotelregninger fra og med 1/1 2012. Denne afgift betales direkte til hotellet og indgår altså ikke i vores priser. Førende Hansestad. Købmændene tog kurs fra Lübeck allerede i 1100-tallet mod nye steder, f.eks. sildemarkederne i Skåne, til Gotland og videre mod Baltikum. Efter Lübecks mønster blev der grundlagt flere byer: Wismar, Rostock, Stralsund, Greifswald, Stettin, Danzig og Riga. Og så bliver det Lübeck, som fører Hansestæderne ind i et forbund, som blev middelalderens handelsmagt. Holstentor og rådhuset er gamle bygninger, som skal ses. Lübeck er Willy Brandts fødeby. Lübeck er skuepladsen for Thomas Manns Nobelprisbelønnede roman ”Buddenbrooks”. På den etage i Mengstrasse 4, hvor familien Mann boede i midten af 1800-tallet, er der en udstilling over romanfamilien Buddenbrook. God mad i spændende miljøer. Schiffergesellschaft langs Breite Strasse er en af de ældste restauranter med unik atmosfære og fortrinligt køkken. Under middagen kan du kigge på de mange sejlskibsmodeller. Eller bare over en øl lytte til byboernes sladder. Ratskeller er rådhuskælderen med gamle aner. Der er masser af restauranter i gaderne Hüxstrasse og Beckersgrube. Og flere af vores hoteller har fine restauranter. Marcipanens sejrsgang over hele verden startede i Lübeck . Johann Georg Niederegger grundlagde fabrikken, som også i dag er i familiens eje og fremstiller dette uimodståelige lækkeri i fuldendt kvalitet. Omgivelserne. Den lille by Travemünde med søde små gader og historiske facader kaldes ofte for ”Lübecks smukke datter”. Her ligger den største tyske Østersøhavn, og beliggenheden ved Trave-flodens udmunding præger byens maritime atmosfære. Den hvide brede sandstrand er indbydende og har en over 200 år gammel historie som kurby. Her er også et internationalt kasino. I Timmendorfer Strand er alt trendy, traditionelt, glamourøst og ren afslapning! Syv km lang sandstrand, golfbaner og rigtig fornemmelse af Rivieraen. Lækkerier for enhver smag. Fine restauranter, fede bistroer, skønne barer, parties og i høj grad feriestemning. Julemarked. Der arrangeres en fin "Weihnachtsmarkt" i Lübeck 25/11 - 30/12 2014.