Søg og book rejse

search
Goslar
» Vores rejsemål » Tyskland » Niedersachsen » Goslar

Goslar i Tyskland

Kendt by, som man gerne vender tilbage til!

Goslar i Tyskland

Den gamle kejserby har over 1000 bindingsværkshuse. Et af de mest beundrede er skræddernes tidligere laugshus fra 1495 ved torvet. Nu er det hotel. Den lille skulptur af en mand på et af husets hjørner er Goslars symbol for held og lykke. De fleste turister på torvet vender ryggen mod byens rådhus, og det er synd, for det er så smukt. Men de gør det for at opleve klokkespillet på bygningen lige overfor, som spiller fire gange om dagen. Goslar har mange museer, fra dukke- og tinsoldatsamlinger til afrikansk kunst og musikhistorie. Det nyeste og samtidigt ældste er Rammelsbergs minemuseum. man har igen åbnet byens gamle bjergværk, som blev lukket i 1988, og er gjort til en demonstrationsmine og et museum. Det er den eneste mine i verden, som uafbrudt har været i gang i over tusind år. Den rejselystne H.C. Andersen besøgte Rammelsebergs mine i 1831 og beretter om den i bogen "Skyggebilleder af en rejse til Harzen". Den er sjov at læse før elle efter en rejse til Harzen. Harzen er en bjergkæde i Nordtyskland og begynder egentlig i Goslar. Byen Hahnenklee, som hører til Goslar, er en alpelignende by oppe i det vestlige Harzen. Harzen præsenteres separat med gode boliger i Hahnenklee, Bad Lauterberg og Friedrichsbrunn. Wernigerode præsenteres også separat. Det er den seværdige by lidt øst for Harzen.