Søg og book rejse

search
Nürnberg
» Vores rejsemål » Tyskland » Bayern » Nürnberg

Nürnberg i Tyskland

Storby med hyggeligt centrum og tæt på Playmobil-land.

Nürnberg i Tyskland

Byen Nürnberg, der ligger ved floden Pegnitz, er ikke bare et paradis for dem, som elsker berømte peberkager og pølser, men er også et symbol for Tysklands historie. De ældste skriftlige dokumenter om byen, som er den næststørste i Bayern, stammer fra 1050, da det var en handelsby. Fra år 1219 var Nürnberg en fristad i det tysk-romerske rige og et betydeligt centrum for håndværk og industri. Byen voksede hurtigt i 1400- og 1500-tallet, hvor mange fremstående kunstnere, håndværkere og intellektuelle arbejdede her og gjorde Nürnberg til et af Europas kulturelle centre. Nürnberg-rettergangen efter 2. verdenskrig kender du sikkert til. Krigens store ødelæggelse af områdets historiske skatter er omsorgsfuldt restaureret. Frauentor er en af de smukkeste porte til den gamle bykerne og ligger i den store bymur, der blev opført i 1400- og 1500-tallet. Det vældige Dicker Turm blev opført i nærheden i 1400-tallet. Bagved Frauentor finder du et antal stræder med bindingsværkshuse, butikker og caféer, som blev bygget efter krigen. Playmobil Fun Park er et ´herligt besøg værd i byen Zirndorf lige uden for byen. Se også www.playmobil-funpark.de ** Erlangen er en universitetsby med henblik på medicinteknik. Ligger i Mittelfranken kun 16 km fra Nürnberg i Bayern. Byen har lidt over 100.000 indbyggere. Siemens har en stor fabrik her.