Søg og book rejse

search

Koh Ngai i Thailand

Stilheden finder du på paradisøen Koh Ngai, som er et af vores mindste og roligste rejsemål i Thailand.

Lille ø for soldyrkere Øen ligger syd for Koh Lanta og har kun plads til en håndfuld hoteller. Her råder en skøn afslappet, familievenlig stemning. Du tager til denne lille perle for at slappe af, bade, spise og måske tage på en udflugt til de nærliggende øer for at snorkle og dykke. Vores hotel ligger roligt på egen herlig strand uden anden bebyggelse omkring. Sandet er kridhvidt, og vandet helt klart. Det eneste højrøstede, du hører nogle gange, er fra junglen, som ligger bag ved hotellet.

Hvis du bliver træt på stranden Hvis du bliver træt af at slappe af på stranden, så kan du vandre i junglen og se på livlige aber og farveglade fugle. Bådturen til smaragd-grotten er populær (et naturfænomen) på øen Koh Muk. Du får en guidet tur gennem mørket i det varme vand og frem til en smuk lagune. Fra øen har du kun 20 min. med båd og 45 min. i bil til byen Trang. Det er en typisk lille sydthailandsk by med fint marked og livlig kommers. Sjov som noget andet til roen på øen. På den charmerende Ko Ngai er udvalget af restauranter, shopping og aftenlig meget begrænset.

REJSEMÅLSFAKTA KOMMUNIKATION: Både sejler dig (mod betaling) til den anden side af øen. I øvrigt er der ingen kommunikationsmidler på øen. MINDST REGN: november - april