Vores rejsemål » Sverige » Sommer- og Skiferie i fjeldene » Sälen - Kläppen
Sälen - Kläppen

Sälen - Kläppen i Sverige

Kläppen er for hele familien og er samtidigt et af de bedste snowboard-områder i Sverige.

Søg og book rejse

search

Sälen - Kläppen i Sverige

Alpint

Alle Kläppens 32 nedkørsler og 15 lifte ligger i læ af træerne. Det gør området ideelt, når man kører på ski med børn. Pisterne ligger på flere sider af fjeldet, hvilket giver meget varieret løb, og du kan næsten altid finde solen. Om aftenen er flere nedkørsler oplyst - alle dage i ugen. De moderne snekanoner holder Kläppan snedækket hele sæsonen.

Snowboard

Snowparken i Kläppan er ubestridt Sveriges bedste. Tre enorme Big Jumps konkurrerer med half-pipes, rails og velodromsving om at være vovehalsenes sjoveste udfordringer. Hvis du ikke selv kører snowboard, kan du stadig gå forbi parken og se de dygtige snowboarders i aktion.

Langrend

Der er langrendsspor med forskellige sværhedsgrader både på toppen og ved foden af fjeldet. Kläppen tilbyder 4 langrendsspor - i alt 36 km, hvoraf 7 km ligger på toppen af fjeldet.

Alt til børnene

I Trollas snerige underholder trolden Trolle & Trolla børene med alle mulige aktiviteter og sjov. I den populære Junior Snowpark får børnene virkelig brugt al deres energi - hop, rails, half-pipe og meget andet i børnestørrelse.

Aktiviteter uden ski

Kläppen har et stort udvalg af aktiviteter uden ski. Tag f.eks. en hyggelig slædetur eller en sjov scootersafari. Besøg også den dejlige Toppstugan på toppen af fjeldet.

Overnatning

Bolig i Kläppen får dig til at føle dig hjemme, så du kan sætte trivsel og samvær med familien i fokus. Der er dejlige ferieboliger i forskellige størrelser. De fleste ligger tæt på bakkerne, så du kan begynde dagen med bare at glide frem til nærmeste lift og på samme måde, når du skal hjem efter dagen på ski. Bilen parkerer du ved ankomsten og lader den stå hele ferien. Du har alt iden for gåafstand.

Snegaranti

14 pister og min. 2 km langrendsspor fra sæsonstart den 9. december til der lukkes 17. april.

Garantien gælder, hvis ikke ovennævnte antal nedkørsler i Kläppens skidområde på ankomstdagen for lejeperioden er åbne til skiløb, og du som gæst vælger at afbestille din booking i Kläppen og ikke flytte ind i lejeboligen. Så tilbagebetaler vi som hytteformilder betalt hytteleje eller tilbyder ny booking til anden periode (ved dyrere uge betales forskellen af gæsten). Afbestilling med snegaranti som årsag kan foretages tidligst to dage før ankomst, dog seneste på ankomstdagen.