Vores rejsemål » Sverige » Sommer- og Skiferie i fjeldene » Branäs
Branäs

Branäs i Sverige

Branäs er snesikkert.

Søg og book rejse

search

Branäs i Sverige

Området er et af nordens bedste og største systemer med snekanoner. Det giver en lang og fin sæson med udfordringer og oplevelser for alle uanset alder og niveau.

Alpint

Branäs skicenter har 16 lifter og 24 nedkørsler samt skicross, skicross for børn og en Dog park. En af lifterne er en 12 personers gondollift, som giver korte liftkøer og hurtig opkørsel, så på den måde har du mere tid på ski! Pisterne er altid i perfekt stand og varierer fint i forhold til niveau og eventyrlyst. Specielt de lange bløde bølgende bakker lokker mange nybegyndere.

Snowboard

Fun-parken er et paradis for snowboarding og fine jumps og rails i mange forskellige sværhedsgrader - også åben om aftenen. Skicross-banen løber parallellt med Storbacken.

Aktiviteter uden ski

Efter en lang dag med skiløb har man altid en god appetit. Den kan man få tilfredsstillet på Ladans Kök och Bar. I tophytten spiser man også godt, og her har man også en fantastisk udsigt. Gæsterne på Branäs får under opholdet en fribillet pr. person til Sysselbäcks-badets sauna og swimmingpool 10 km fra bjerget.

Overnatning

På Branäs ligger der ferieboliger både på toppen og ved foden af bjerget. Skiudlejning, liftkort og butikker ligger ved Alpintorget ved foden af bjerget. Liftkort og dagligvarer kan også købet på toppen.

Nyt om børneområdet

Børneområdet i dalen er flyttet og vokset til i alt 3 lifter og et rullebånd. Børneområdet på toppen er vokset til 2 lifter, et transportbånd og en kælkebakke.

Alt til børnene

Branäs er ideelt, hvis man rejser med børn. I børneklubben Björnidet finder man hurtigt venner og instruktørerne holder hele tiden dampen oppe med sjove aktiviteter, f.eks. skattejagt og bob-kørsel.