Søg og book rejse

search

Kinna i Sverige

Kinna ligger kun 30 km fra Borås og 60 km fra Göteborg og hører til Marks kommune. Kinna er en lille svensk lilleby midt i Tygriket. Her finder du flere kendte tekstilmærker, f.eks. Pelle Vävare, Ahlmedals, Kasthall og Sandens. De har alle butikker eller fabriksudsalg, hvor du kan købe forskellige slags unikke tekstiler. Hvis du er her for at shoppe, kan du sagtens kombinere det med enten Ullared eller Borås. I Kinna er der også flere dejlilge restauranter, caféer og en del pubber, du kan besøge. Her bor man med naturen helt tæt på i Viskans dale!

Mariebergsparken er Kinnas Hembygdsförenings bygningspark. Et fritidsområde med ca. 15 hektarers område. I parken arrangeres traditionelle fester ved midsommer, valborgsaften og et årligt julemarked.

Hvis du søger efter en aktiv ferie, så er du kommet til det rette sted! Her får du mulighed for på stedet at leje cykel (på pensionatet Lydde Gård) og opleve Hyssnaturen. En 38 km lang cykelsti på småveje i områderne Kinna, Rydal og Hyssna. Stien kan beskrives som vekslende med både asfalt- og grusveje. Oftest med lidt trafik. Landskabet har åbne sletter samt dybe skove, og på vejen kan du bl.a. passere Hyssnas gamle kirke, bøgeskoven Stomsås og møllen i Hyssna. I Marks kommune er der yderligere to cykelstier. Viskans og Surtans dale og Torestopsturerne. På disse stier er vejene mindre trafikerede med mere åbne og fladere landskab. På Torestorpsturene kan du også vælge mellem en lang og en kort tur. Cykelferie i områderne omkring Kinna er det perfekte valg til den aktive børnefamilie eller par.

Vandring er også populært i området. En af flere vandrestier er Älgstigen. En lidt kortere vandresti - lige uden for Örby - ligger kun et par min. i bil fra Kinnas centrum. Her paserer du Mos Strand, som om sommeren er et kendt badested med en smuk sandstrand, café og badebroer.