Søg og book rejse

search
Madrid
» Vores rejsemål » Spanien » Storbyer » Madrid

Madrid i Spanien

Hotel, lejligheder og tips

Madrid i Spanien

Hovedstæder byder ofte på det bedste fra landets øvrige områder. Madrid er ingen undtagelse. Tapas, flamenco, fodbold, kultur og fornøjelser. Sembo har boligen, flyet og weekendpakken.

At være Spaniens hovedstad er ikke nemt. Der er altid andre byer, som kigger lidt misundeligt og tænker, "det kan jeg gøre bedre". Det er ikke lykkedes endnu. Madrid har flest indbyggere, de flotteste slotte, dyreste kunstskatte, største tyrefægtningsarenaer og det bedste fodboldhold - eller?

Den gyldne trekant Selv om du ikke skulle være kunstinteresseret, så er det svært ikke at blive berørt af at stå overfor Guernica. Kender du lidt til den brutale begivenhed, der skete den 27. april 1937, der inspirerede Picasso til at male billedet, så har du virkelig svært ved at løsrive dig. Trekanten består af 3 museer i verdensklasse. Udover Reina Sofia, hvor du netop kan se Guernica, ligger Prado-museet og Thyssen-Bornemisza inden for gåafstand fra hinanden. Palacio Real, verdens næststørste slot med sine 3000 værelser må du heller ikke glemme.

Et velklædt folk Spaniere er velklædte. Og de kan takke deres mange spændende designere for det. I Calle Almirante ligger de fleste af dem. I området Gran Via og Puerta del Sol finder du det meste af det, som du kunne tænke dig at købe. Men gå også en tur til Lepanto på Plaza Ramales, hvor der er skind- og lædervarer. Eller Calle Fuencarral og Mercado de Fuencarral for vovet mode, skørt tilbehør, fantastiske pladebutikker og trendy caféer. Har du ingen anelse om, hvad du skal tage med hjem? Køb en god olivenolie, lidt Pata Negra-skinke, en bid Manchego-ost og et par fyldige Rioja-vine Så er du garanteret et Velkommen hjem.

Verdens bedste køkken Også i forbindelse med mad har hovedstaden et stort ansvar. Men selv på den front klarer Madrid sig flot. Tapas er naturligvis nødvendigt at prøve. Restaurante Vinoteca Maestro Villa har over 500 alternativer på vinlisten og udmærkede tapas. På El Olivo koster det lidt mere, men så kommer du til at opleve et stjernebelønnet Middelhavskøkken ud over det sædvanlige. En espresso og dagens avis på en af Plaza Mayors caféer er en herlig oplevelse. Du skal ikke være bange for at prøve resten af verdens køkkener. El Gaucho, argentinsk alternativ for kødelskere. Entre Suspiro y Suspiro er veltilberedt og stærk mexicansk husmandskost langt fra de hurtigt tilberedte nachos.

Fornøjelser og begivenheder Hvis du troede, at Barcelona var Spaniens partycentrum, er der noget, du har misforstået. I Madrid er der ofte trafikproblemer ved 5-tiden, når barerne lukker. I området Malasaña finder du alle mulige barer. Fodbold er ikke liv eller død i Madrid. Det er endnu vigtigere. Besøg Bernabeu-stadion, eller følg en tv-match på en lokal bar! Rejser du med børn, så er Madrid Zoo eller forlystelsesparken Parque de Atracciones populære udflugtsmål.