Søg og book rejse

search
Marbella
» Vores rejsemål » Spanien » Costa del Sol » Marbella

Marbella i Spanien

Ferie i fashionabel badeby med fine strande.

Marbella i Spanien

Marbella er solkystens mest elegante badeby med vidunderlige sandstrande og en ældre malerisk bydel. Her er som skabt til en god ferie! Her spadserer du i de trange stræde op til "Appelsintorvet", hvor der er mange restauranter og udendørsserveringer. Marbellas lange brede sandstrande hører til områdets fineste, og strandpromenaden er velbesøgt. Her ligger flere restauranter, som byder på godt internationalt køkken, men hvis du vil prøve det andalusiske køkkens godbidder, så skal du op i den gamle by. Den kolde suppe - Gazpacho - passer godt som forret om sommeren. Derefter kan man forsøge nogle friterede tapas eller skaldyr, som er områdets specialitet. Til dig, som spiller golf på ferien, så er Marbella perfekt at rejse til. Banerne ligger på række langs kysten, og der er ikke mærkeligt, at kysten også kaldes Costa del Golf. I den eksklusive havn Puerto Banús, otte kilometer vest for Marbella, ligger lystyachterne tæt. Her er et kasino og et stort udvalg af barer, natklubber og restauranter af høj standard med udsigt over de imponerende både og biler. Det er her, at sommermånedernes hede natteliv foregår, og resten af året er der fuld fart på i weekenden. I området er der også butikker for alle smagsløg og størrelser af tegnebogen. Her ligger mærkebutikkerne på række og ind i mellem finder man også en turistshop. Lige bag havnen ligger det store varehus El Corte Ingles. Vores udvalg af boliger i Marbella er meget varieret. Her er dejlige ferielejligheder, fine hoteller og der kan også lejes hus i området. Vælg bolig til det, du ønsker at få ud af din rejse: Alt fra enkelt hotel til mere luksuspræget, hvis du vil. Vores brede udvalg gør det nemmere for dig at finde din perfekte bolig til din ferie.