Malaga i Spanien
Malaga er en af Andalusiens største byer med ca. 600.000 indbyggere. Byen har meget at byde de besøgende på - både historiske monumenter, shopping og et sydlandsk gadeliv. Blandt seværdighederne er der bl.a. borgen Alcazaba, katedralen, som er fra 1500-tallet, romerske teatre og den botaniske have. Malaga er Picassos fødeby, og i 2003 blev der inviet et nyt Picasso-museum. I foråret 2011 vil Carmen Thyssen-Bornemisza invie et museum med spanske kunstnere. Til den, som kan lide biler, er et besøg på "Museo Automobilistico" værd din tid. Her er en imponerende samling fra slutningen af 1800-tallet frem til 1980. I nærheden af centrum er der flere fine strande blandt dem La Malagueta. Omkring katedralen og Calle Marqués de Larios er der et stort udvalg af restauranter og butikker. Typisk mad for området er fisk og så helst stegt eller fritteret. De arabiske bade er en herlig oplevelse. Her kan man nyde bad og massage i et fantastisk miljø.