Søg og book rejse

search
Benidorm
» Vores rejsemål » Spanien » Costa Blanca » Benidorm

Benidorm i Spanien

En herlig ferieby med lange sandstrande og krystalklart vand, som indbyder til sol og bad.

Benidorm i Spanien

Benidorm er en by og kommune i provinsen Alicante i Valencia-regionen i Spanien. Byen ligger langs Costa Blanca på den spanske Middelhavskyst mellem La Vila Joiosa (Villajoyosa) og Altea og ca. 45 km fra Alicante. Alicante er også byen med den nærmeste lufthavn.

Kultur og fornøjelser

Den gamle bykerne ligger kun et stenkast fra kystlinjen. I denne bydel ligger flere caféer, restauranter, barer, seværdigheder og butikker med forudsætning for god shopping.

Seværdigheder i området er Iglesia de San Jaime y Santa Ana (San Jaime-kirken), som ligger centralt højt oppe og Plaza del Castell og La Cruz de Benidorm, som ligger lige uden for byen.

Strande

Det, som lokker flest rejsende til Benidorm, er ikke kun det varme klima men og de herlige sandstrande. Her ligger mod vest Poniente Beach og mod øst Levante Beach, hvoraf Poniente er den roligste. Op til Poniente ligger en lang strandpromenade med flere restauranter og caféer, og ved stranden er der også mulighed for at leje solstole. Levante er en velholdt og noget mere livlig strand med flere aktiviteter, du kan være med i. Selv på denne side af kysten ligger der en strandpromenade med restauranter og caféer, som er smukt oplyst om aftenen.

Aqualandia

3 km øst for det centrale Benidorm ligger Aqualandia med mange bassiner, aktiviteter og over 20 vandrutsjebaner. Her kan både par og børnefamilier opleve et ægte badeeventyr. Black Hole, Splash, The Rapids, Big Bang, Zig Zag og Vertigo er bare et udpluk af de vandrutsjebaner, som ligger i vandparken. Vertigo er den nyeste og mest spændende. Fra afsatsen (33 m) har du en vidunderlig udsigt over Benidorm. Derefter kører du med 22 m faldhøjde og en maks. hastighed på 100 km/t ned i det varme bassin. Du får garanteret et adrenalin-kick!

Hvis du hellere vil slappe af, så er der varme pools, du kan dyppe dig i. Aqualandia er bygget, så den falder ind i det omkringliggende miljø. Her er frodige grønne græsplaner og tropiske palmer, som giver naturlig skygge. Her er også restauranter, caféer og en souvenirbutik.