Søg og book rejse

search
Albir
» Vores rejsemål » Spanien » Costa Blanca » Albir

Albir i Spanien

Rolig og behagelig ferie i Albir.

Albir i Spanien

Albir er en velfungerende ferieby, der ligger mellem Benidorm og Altea. Her er der roligt og afslappet, og en tilbagelænet stressfri ferie præger den lille by. Men her er også et stort udvalg af butikker, restauranter og fornøjelser. Mange skandinaver tilbringer en lang periode om vinteren præcis i Albir, og derfor er der flere skandinaviske restauranter og butikker. Albir har en lang fin strand med rullesten, og der er masser af faciliteter og vandsporter langs stranden. En ferie i Albir passer udmærket til både børnefamilier og par og ældre gæster. Du er i gåafstand til det meste, og ved stranden ligger en smuk strandpromenade med mange caféer, barer og restauranter. Rundt om Albir er der flere golfbaner og en fin natur med mange vandremuligheder. Gode busforbindelser i området, og til Benidorm med sin shopping og byfornemmelse er der bare 30 minutter. Vi anbefaler også et besøg i den maleriske lille by Altea, som ligger tæt på Albir. Det er også nemt at komme til Alicante. Bussen kører flere gange om dagen. Vores udvalg er boliger i Albir er meget varieret. Her er dejlige ferielejligheder, fine hoteller og der kan også lejes hus i området. Vores brede udvalg gør det nemmere for dig at finde din perfekte bolig til ferien.