Vores rejsemål » Norge » Sommer- og Skiferie i fjeldene » Geilo
Geilo

Geilo

Den hyggelige lille skiby Geilo ligger smukt placeret mellem de mægtige fjelde og har flere skiområder at vælge mellem. På grænsen til nationalparken Hardangervidda ligger Geilo med ægte norsk aktiv ferie i naturskønne områder.

Søg og book rejse

search

Geilo

Alpint

Geilo har to skiområder beliggende på hver siden af dalen og med i alt 39 pister og 20 lifter. Den store variation i sværhedsgrad gør, at området er perfekt for familier. Med liftkortet kører man gratis med skibussen mellem de to skiområder og overnatningsstederne.

Langrend

En tur på ”Norges tag” Hardangervidda skal gøres, når man er på disse breddegrader. Men naturligvis er der også masser af velpræparerede spor i skovene rundt om Geilo. I alt er der 220 km markerede spor.

Aktiviteter uden ski

Det er muligt at tage tog mellem Oslo og Geilo, hvilket tager ca. 4 timer. Toget går gennem det fantastiske norske landskab og standser centralt i Geilo. Der er mange dejlige caféer, restauranter og et levende after-ski-miljø i Geilo. Blandt de roligere aktiviteter kan nævnes slædekørsel. Til dem, som vil have mere fart, er der hundespand og snerafting.

Alt til børnene

I Geilo er der fire populære aktiviteter til børnene. Der er en spændende skattejagt, hvor de sammen med andre børn leder efter den hemmelige skat. De kan lege i Bobland og deltage i skiorientering. Der er også tre forskellige skiskoler at vælge mellem.

Overnatning

I Geilo kan I vælge mellem ferielejligheder og hotel. Begge boligformer ligger centralt placeret i forhold til skiområderne.

Snowboard

Geilos tre Snowboardparker tiltrækker mange gæster. Her er superpipe - og naturligvis også halfpipes, Big jumps, rails, funboes osv. En af disse parker er Tirilparken, der er en af Norges største parker. Der er to måder at komme til denne park, enten med stoleliften eller med t-liften. I 2014 blev Tirilparken kåret som Norges bedste park. (årets parkanlæg i Norwegian Snowboard Awards)

Om sommeren kan du finde lige den oplevelse, som passer til dig. Du kan gå med på fjeldvandringer, og der er mange varianter af sværhedsgrader og længder.

Hvorfor ikke hoppe op på hesteryggen og nyde naturen under en ridetur. Her er rideture for både store og små.

Er du rigtigt modig tager du på rafting. Derudover har du også mulighed for at fiske, cykle og jage.

Til børnene er der bl.a. Geilos sommerpark, hvor de kan vælge og vrage mellem de aktiviteter, der bydes på.

    Læs mere

    Skjul

    Vis kort