Søg og book rejse

search
Hamar
» Vores rejsemål » Norge » Norske byer » Hamar

Hamar i Norge

I Hamar er der mange aktiviteter for hele familien!

Hamar i Norge

Hamar er en by i Norge, i Hamars kommune og hovedbyen i i Hedmark fylke. Med det varierede landskab, bølgende fjelde og flade sletter, sin smukke natur og rige kulturarv er dette et skønt sted at besøge på ferien.

I Hamar er flere aktiviteter at vælge mellem året rundt. I byen er der flere restauranter, caféer, butikker, seværdigheder, museum og kunsthaller, du kan besøge. Populære aktiviteter uden for centrum er vandring, cykling, golf, fiskeri og skiløb - langrend og slalom.

Hvis du vil nyde lidt god mad og drikke, så er der i Hamar-regionen en lang madtradition med flere dejlige gårdbutikker, restauranter og bryggerier. Her er bl.a. restauranter, som serverer traditionelle madretter lavet på friske, lokalproducerede råvarer af høj kvalitet.

Aktiviteter

Hvorfor ikke nyde sol og bademuligheder i Hamar i sommer? Op til byen ligger nemlig Mjøsa indsø, som byder på flere dejlige badesteder. I centrum ligger f.eks. badestedet Koigen. En smuk lavvandet sandstrand med en volleyball-bane, kro og hoppetårn. Ved badestedet ligger der også et skate-anlæg, legeplads og grillplads.

Ankerskogen er en populær indendørs svømmehal i hjertet af byen. Et sted, hvor store og små kan opleve et fantastisk badeeventyr. Her er en børnepool med en lille rutsjebane til de mindste, en noget dybere pool med bl.a. vandrutsjebane, klatrevæg, vandkanoner, vandfald til de lidt større børn og naturligvis et svømmebassin til de voksne.

Uden for det centrale Hamar finder i Lekeland 1. Et indendørs legeland på 1500 m2 med bl.a. boldhav og klatrevæg samt mange flere spændende aktiviteter for børn i alderen 0 - 12 år.

Hvis du hellere vil bruge ferien ude i naturen, så anbefaler vi et besøg på Stubberud Gård. Her har et stort antal sagnfigurer bosat sig i skoven. Sagnfigurerne, udført i træ, er fra den norske folketro og kan opleves alt imens du går gennem den frodige skov.
En halv time i bil fra Hamar finder du Tangen Dyrepark. Her kan hele familien opleve naturen og komme tæt på dyr: zebraer, kameler, aber, strudse og lamaer.

Transport

Byen er kendt som jernbaneby og her mødes de store jernbaner Rørosbanen, Eidsvolds- Hamarbanen og Dovrebanen. Rigsvej 25 og E6 trafikerer også byen, og E6 er ikke langt herfra. Det er egentligt nemt at komme til Hamar uanset, om du vælger tog, bus eller bil.

I Hamar er der en småbådshavn, som bruges af privatbåde, og om sommeren med begræsnet linjetrafik af D/S Skibladner.