Søg og book rejse

search
Øen Pag
» Vores rejsemål » Kroatien » Kvarner » Øen Pag

Øen Pag i Kroatien

Pag er Kroatiens femte største ø med en kystlinje på over 270 km.

Øen Pag i Kroatien

Pag er en lang stenet ø med mange strande, små hyggelige byer og den berømte og meget specielle fåreost ”Paški sir”. Du kommer til øen med færge fra fastlandet eller med en bro i øens sydlige ende.

Kroatiens mest stenede ø? Den størsteby på øen hedder Pag og ligger ca. midt på øen. Det er en gammel, lille by med et fint velbevaret centrum med mange restauranter, barer og caféer. Pag ligger i en bugt, der er omgivet af kilometerlange strande. Flere med groft sand, grus og rullesten. Novalja er øens største turistby og ligger godt 20 km nord for byen Pag. Den ligger i en fin bugt på den vestlige side af øen og byder på det meste af, hvad man behøver på en ferie. Her finder du et stort udvalg af vandsport, fine strande og et udmærket udbud af restauranter og caféer. Lige udenfor byen finder du den lange, brede og populære grusstranden Zrce. Flere af strandene har egne beach-clubs med diskomusik, som især er populært hos de unge. Vil du bo roligt i en mindre by, kan vi tilbyde byen Mandre på denne herlige ø. Her finder du ingen store hoteller. Ofte kun den lokale befolkning, oliventræer, får og et begrænset udbud af restauranter.