Søg og book rejse

search
Piemonte
» Vores rejsemål » Italien » Norditalien med søer Maggiore og Como » Piemonte

Piemonte i Italien

En fryd for sjælen.

Piemonte i Italien

Piemonte, bjergets fod, er et sted for dig, som elsker smuk natur, god mad og vidunderlige vine. Vinmarkerne ligger overalt, og det er almindeligt kendt, at Piemonte er en af Italiens mest kendte regioner, når det gælder vinfremstilling. Vi har valgt at samle vores udvalg under navnet Piemonte. Det er for, at du som kunde, nemmere kan få overblik og finde det, du leder efter.

Mange smukke byer og provinser

Piemonte har mange byer, som er værd at besøge. Torino er en dejlig by med herlig shopping, caféer og restauranter. Hvis du er interesseret i historie og kultur, så er du kommet det rigtige sted hen. Byen har præg af den romerske bystruktur dvs. retvinklede gader. Byen er inddelt i 10 bydele, som så igen er inddelt i forskellige kvarterer. Rundt om byen ligger et smukt kloster og et slot. Her er også et egyptisk museum, som er et af verdens vigtigste. Gå til Quartiere Romano, Torinos ældste bydel, som blev grundlagt år 28 fvt. af kejser Augustus.

Alessandria er en smuk provins med fin natur og gamle slotte. Som de øvrige provinserne i Piemonte fremstilles der mange fine vine her. Acqui Terme er en dejlig og rolig by med typisk italiensk atmosfære. Her finder du masser af butikker, restauranter og barer. Byen er også kendt for sine varme kilder. I Acqui Terme ligger et regionalt Enoteca i huset Palazzo Robellini, hvor du finder samtlige vine fra Piemonte. Hvis du er i byen, bør du ikke glemme at besøge dette, da det er en god mulighed for at smage og handle mange rigtigt gode vine.

Cuneo, hjertet af det kendte Langhe-område, er en herlig by med et fint historisk centrum og middelalderportaler. Den antikke kirke, Madonna del Bosco, er fra 1198, det år byen blev grundlagt. Byen er kendt for sit enorme marked, der afholdes om tirsdagen. Her finder du alt fra tøj til lokale specialiteter.

Monforte d´Alba er en livlig lille by, der er rig på historie. Byen ligger i Langhe-området, ca. 500 m.o.h. Monforte er en af regionens vigtigste kommuner, når det gælder produktion af Barolo. Her er flere historiske cantinaer, nogle maleriske og andre ren luksus.

Dogliani er en middelalderby, de er opdelt i to dele. Den ene ligger højere oppe og kaldes for Castello, og den anden ligger på en lavere høj og kaldes il Borgo. Landskabet rundt om er rigt på vinmarker. Dolcetto di Dogliani er en af byens mest kendte vine.

Asti er nok en af regionens mest kendte byer. Dette skyldes i høj grad de fine vine, f.eks. Asti Cinzano. I den gamle bykerne finder du historiske kirker og bygninger. Her finder du masser af butikker, restauranter og barer. Landskabet om byen er smukt med bølgende bakker med vin, små vingårde og mindesmærker fra middelalderen.

Smuk egn

Ferie i Piemonte er ikke bare afslappende for sjælen og smukt for øjnene, men det er også en gastronomisk oplevelse. Regionen er verdenskendt for sine fantastiske vine og den gode mad. Hvis du vil bo inde i byen, så gå ikke glip af en tur på landet for at besøge nogle af vores vingårde. Det bølgende landskab er varieret. Man dyrker mange hasselnødder og vinstokke her. Og den kendte Nutella fremstilles af Ferrero, som har sit hovedkontor i Torino,

Turistskat planlægges at skulle betales på stedet Intet er endnu fastlagt om, hvilke byer det gælder**