Vores rejsemål » Italien » Adriaterhavskysten » Rimini - Riccione - Cattolica
Rimini - Riccione - Cattolica

Rimini - Riccione - Cattolica

En ferie til sol- og badedyrkere.

Søg og book rejse

search

Rimini - Riccione - Cattolica

Et stort udvalg i Rimini Hvis du tager på ferie til Rimini, så ved du, hvordan du vil tilbringe din ferie. Her er noget til alle aldre. Udover de fantastiske bademuligheder med forskellige sports både på land og på vand, så er her bl.a. teater, diskoteker, biografer, delfinarium, bowling og spillehaller. En pulserende ferie med fart og spænding. Byen har dog en ældre historisk bykerne, og her blandes gammelt med nyt på en charmerende måde. Om aftenen myldrer det med liv og bevægelse i gaderne, der er fyldt med butikker, restauranter og pubber. Udvalget kan forekomme uendeligt. Nabobyen Riccione Riccione med sin lange sandstrand omkranset af barer, diskoteker og restauranter passer måske bedst til den yngre generation. Gågaden er om aftenen et samlingspunkt og i sommerhalvåret er der en livlig stemning. Her er en hel del gode udendørssteder og butikker. Også langs Viale Dante finder masser af tøjbutikker mm. Mange børnefamilier kommer her Lang fin sandstrand og hyggeligt lille centrum, Cattolica passer godt til børnefamilier. Selv om byen er livlig om sommeren, er her roligere end i nabobyerne. Langs gågaden Viale Dante finder du flere dejlige udendørsrestauranter og butikker. Hvis du bor her skal du besøge Gradara og dens middelalderborg. Ligger ca. 20 min. i bil fra Cattolica. Mange dejlige udflugter Disse tre kendte byer, der ligger som en perlerække, er omgivet af skønne grønne bakker med små idylliske middelalderbyer og -borge. Er du på bilferie, så gælder det om at passe på. Der er utallige udflugtsmål. Tag en pause fra sol og badning og besøg det historiske Ravenna. Det er en by fyldt med bysantinske monumenter og fantastiske mosaikker. I Ravenna finder du også områdets største forlystelsespark Mirabilandia. Godt at vide før rejsen Man planlægger en turistskat på stedet.

    Læs mere

    Skjul

    Vis kort