Vores rejsemål » Frankrig » Disneyland® Paris
Disneyland® Paris

Disneyland® Paris

Disneyland® Park – en rigtig eventyrverden

Søg og book rejse

search

Disneyland® Paris

Drøm dig væk uden at lukke øjnene. I et fortryllet kongerige ikke så langt væk – et eller andet sted midt mellem dine ønsker og dine drømme – lever Disney’s klassiske helte og heltinder i fortællinger, der aldrig ender. Her findes det sagnomspundne Torneroseslot, og her møder du prinser og prinsesser fra de kendte eventyr. I Disneyland® Park er der noget for hele familien: Forlystelser for store & små, butikker og flere forskellige former for restauranter.

* Glamour i Walt Disney Studios® Park* Store filmoplevelser venter dig i kulisserne! Her rives du med af magien i filmens verden. Du møder filmstjernerne bag kameraet og får lov at være med i deres spændende hverdag. Du kan opleve film- og tv-indspilninger, tegnefilm og specialeffekter på nært hold. Her er der underholdning for hele familien og specielt for de lidt større børn.

Mød Disney’s tegneseriefigurer I Disneyland® Park møder du Disney’s tegneseriefigurer i levende live. Mickey Mouse, Anders And, Fedtmule og Chip & Chap venter bare på at få lov til at møde lige netop dig!

I Walt Disney Studios® Park møder du de nyudklækkede stjerner fra Disney’s seneste film. Her kan du også se, hvordan selve filmproduktionen foregår.

Shows og parader hver dag Flere gange om dagen bevæger farverige parader sig gennem parkerne. Lige nu er Once upon a Dream Parade en stor succes – og du ser det kun i Disneyland® Park. I dette show kan du se flere af de kendte Disneyfigurer optræde og gøre akrobatiske kunster til musik.

Disney Cinema Parade vises hver dag i Walt Disney Studios® Park. Og gå endelig ikke glip af den actionfyldte forestilling Stunt Show Spectacular®.

Karruseller og bjerg-og-dal-baner I begge forlystelsesparker er der mange forskellige karruseller og attraktioner. De mindste elsker A small world - hele verden i miniature. Prøv også en flyvetur med Dumbo the Flying Elephant.

Der er også hæsblæsende bjerg-og-dal-baner, som får selv den mest eventyrlystne til at tøve en kende. I Disneyland® Park anbefaler vi Space Mountain: Mission 2, som tager dig med forbi stjerner og planeter langt ude i rummet.

I Walt Disney Studios® Park skal du prøve monster-bjerg-og-dal-banen Rock ’n’ Roller Coaster Starring Aerosmith. Og den nye bjergbane Crush’s Coaster som tager dig med på en heftig rejse på den australske havstrøm. For dig, der tør, er skræktårnet Twilight Zone Tower of Terror™ et must – og en mildt sagt nervepirrende oplevelse!

Læs mere

Skjul

Vis kort