Søg og book rejse

search
Blois
» Vores rejsemål » Frankrig » Centre » Blois

Blois i Frankrig

Hvis du vil tage på ferie et sted, som byder på mange fornøjelser og aktiviteter - så er Blois en by for dig.

Blois i Frankrig

Blois er hovedstad i Loir-et-Cher-regionen i det centrale Frankrig, og byen ligger mellem byerne Orléans og Tours ca. 60 km fra begge. Byen er anlagt på en høj med stejle, slingrende veje. Her gennemskæres byen af den smukke flod Loire.

I centrum er der shopping, restauranter, overraskende seværdigheder og historiske bygninger, museer og alt det, som hører til bylivet. Ca. 10 km syd for det centrale Blois ligger Forêt de Russy (eller Forêt Domaniale de Russy). Et område med tæt skøn skov, som giver mange muligheder for aktive eventyr. Her kan du vandre i en smukke natur eller besøge slottet Château de Beauregard. I Blois kan du derfor opleve både den høje bypuls og roen i naturen.

Hvis du vil besøge museer, så har byen flere af slagsen. Et af disse er Maison de la Magie Robert-Houdin (The House of Magician Robert-Houdin). Det er det eneste offentlige museum i Europa, som indeholder samlinger af magi og er et sted for permanent scenekunst. Museets udstillinger er koblet direkte til den franske tryllekunstner Jean-Eugene Robert-Houdin.

Byen er mest kendt for sit renaissancestol Château Royal de Blois, som ligger midt i Blois. En 1700-tals bro strækker sig over Loire-floden til slottet. Bygningen var engang i tiden hjem for kong Louis XII, og i alt har der boet 7 konger og 10 dronninger. Slottet indeholder i dag bl.a. det historiske museum og kunstmuseet, og om sommeren arrangeres der forskellige udstillinger og festivaler her.