1 / 16

Astrid Lindgrens Världs Gästboende

Vimmerby - Astrid Lindgrens Verden , Sverige

Om hotellet

Astrid Lindgrens Verden holder åbent:

2021 med begrænsninger. Dette gør, at kunder som booker Astrid Lindgrens Värld skal kontakte feriebyen efter booking og bestille billetter. Dette skal gøres senest 14 dage før ankomst for at bekræfte stedet.

I efterårsferien tilbydes der udvalgte dele af det normale program, find mere info på hjemmesiden www.astridlindgrensvarld.se.

Hyttebyen og campingpladsen ligger blot 250 meter fra indgangen i et skovbryn. Her får du al den komfort, du ønsker dig, og der er desuden legeplads samt en minigolfbane. Du bor enten i hytter med bruser og WC eller i mindre campinghytter med WC og bruser i centralbygningen.

I butikken, som holder åbent i tidsrummet 8.00-20.00 i lavsæsonen og 8.00-22.00 i højsæsonen (27. juni-7. aug.), er der et mindre udvalg af de varer, der kan være brug for under opholdet. Du kan også købe friske boller og nybrygget kaffe hver morgen.

Astrid Lindgrens Verden Astrid Lindgrens Verden er det perfekte valg, hvis du har små børn og ønsker en vaskeægte familieferie. Historierne om "Emil fra Lønneberg", "Karlsson på Taget", "Pippi Langstrømpe", "Brødrene Løvehjerte", "Ronja Røverdatter" og andre får liv i Astrid Lindgrens Verden. Pludselig får din datter et lille kram af Pippi, mens sønnike taber både næse om mund, når Emil fra Lønneberg klapper ham på skulderen. I parken finder du også flere caféer og restauranter. Det er også tilladt selv at medbringe mad og drikkevarer.

Katthult og Mariannelund Astrid Lindgren flyttede fra Vimmerby som 18-årig, og nærområderne er spækket med navne, der vækker herlige minder fra bøgerne. Du kan besøge Astrid Lindgrens Näs og få et interessant indblik i forfatterens liv og karriere. Du har også mulighed for at besøge nogle af de byer og steder, som inspirerede Astrid Lindgren. Eksempler er Svestorp og Gibberyd, som var indspilningssteder for "Børnene i Bullerby" og "Emil fra Lønneberg". Emils hus står der endnu, og det samme gælder for det lille snedkerværksted, hvor Emil snittede sine mange små træfigurer. Mariannelund ligger også i nærheden af Vimmerby. Det var i denne by, at Ida med hjælp fra storebror Emil kunne se fra toppen af flagstangen.

Beliggenhed

I gåafstand til Astrid Lindgrens Verden.

Du bor således

I små hytter med en lille udeplads.

Bygningens faciliteter

Reception, morgenmadsrestaurant, parkering, Legeplads.

Tilvalg

Morgenmadsbuffet mod betaling. Barneseng bookes på forhånd, SEK 120/nat. Barnestol gratis.

Andet

Slutrengøring udføres af gæsten, ellers betales SEK 520-720. Sengelinned og håndklæder medbringes eller lejes, SEK 185/pers./sæt.

1 etage, ingen elevator.

Ankomst

Valgfri ankomstdag. Indcheckningstid: 15:30 - 18:00, udcheckningstid: 11:00.

Kort Astrid Lindgrens Världs Gästboende

Adresse

VIMMERBY

GPS: N 57.676667526407016 E 15.842692852020264

Byg din rejse med Amelia, vores AI-rejseplanlægger