1 / 11

Hotel Baia Azzurra

Taormina, Italien

Om hotellet

Hotel Baia Azzurra ligger langs den smukke Mazzaró-bugt, lige under charmerende Taormina. Kun 100 meter derfra finder du svævebanen, som tager dig direkte op til den maleriske bymidte, som er spækket med hyggelige restauranter, butikker og en fantastisk udsigt fra hovedtorvet.

Lige neden for hotellet ligger også stranden, hvor du betaler for strandservice, der inkluderer 2 liggestole og parasoller. Ca. 500 meter derfra ligger den berømte lille ø Isola Bella og dens populære strand. Vi kan varmt anbefale den lille restaurant Bell'Assai, som ligger lige før trappen ned til stranden. Det er et hyggeligt sted med gode frokostanretninger og en fin udsigt over Isola Bella.

Hotellets restaurant, Acqua e Sale, kan benyttes af både hotelgæster og besøgende udefra. Restauranten er åben til frokost og middag og har specialiseret sig i det sicilianske og italienske køkken.

I de varmere måneder er det også muligt at spise ude på den store panoramaterrasse, der byder på en magisk udsigt over havet.

Hotel Baia Azzurra udmærker sig ved at ligge tæt på havet, der giver mange af værelserne en betagende panoramaudsigt over netop havet. Hotelværelserne er udstyret med alle bekvemmeligheder, der er med til at bidrage til et skønt ophold, ligesom de er designet med lyse farver og komfortable møbler. Superior værelserne og juniorsuiterne har også balkon/altan med en dejlig udsigt over havet og den smukke kystlinje.

Hotellet tilbyder et højt serviceniveau, herunder parkering til alle deres gæster, Wi-Fi på hele hotellet samt den store dejlige panoramaterrasse og solterrasse med behagelige stole, hvor det er muligt at slappe af med en drink eller en god bog. Hotelpersonalet er desuden altid behjælpelige med ønsker.

Du bor således

Aircondition, sat-tv, internet, minibar, bad/bruser og toilet.

Bygningens faciliteter

Reception, restaurant, morgenmadsrestaurant, strandservice (mod betaling), bar, Wi-Fi, parkering (mod betaling).

Andet

Slutrengøring indgår. Turistskat/Miljøgebyr betales på plads.

Elevator.

Ekstranætter

Bo 7 dage - betal for 6 eller bo 14 dage - betal for 12 i perioderne 1/3-17/6 2024 eller 16/9-1/11 2024.

Ankomst

Indcheckningstid: 10:30, udcheckningstid: 15:00.

Kort over Hotel Baia Azzurra

Adresse

Hotel Baia Azzurra

Taormina, Messina, Italien

N 37.85578328941839 E 15.300263333049

Byg din rejse med Amelia, vores AI-rejseplanlægger