1 / 22

Om hotellet

Den familieejede gård producerer sine egne vine og olivenolie. Du bor i smukke omgivelser blandt vinstokke med druer som Sangiovese, Merlot, Cabernet med flere. Her kan hele familien trives, også børnene.

Syd for Firenze ligger den familievenlige Borgo Filicardo med vingården Tenuta di Morzana, hvor man har sin egen vinproduktion. Borgo Filicardo er navnet på lejlighedsdelen, og der er her også et skønt poolområde samt mange sjove aktiviteter, der er velegnet til både voksne og børn.

Her bor man i pæne og rustikke lejligheder fordelt på to separate bygninger, som ligger et par hundrede meter fra vingården. Neden for lejlighederne ligger det skønne poolområde midt mellem vinstokkene og med solstole rundt omkring samt en lille børnepool. Ved siden af poolen er der en stor grill til fælles brug.

Alle lejligheder har egen altan/terrasse, de fleste har desuden en smuk udsigt over det bølgende landskab og gårdens vinmarker.

Den nærmeste by er Montespertoli. Det er en lille by med få barer og restauranter. Området huser dog også en prisvenlig købmand med et godt udvalg. Som vores gæst får du en meget fin velkomstgave; Gratis vinsmagning og en flaske vin fra gårdens egen produktion.

Vinsmagning, aktiviteter og et godt sted for udflugter.

Borgo Filicardo var den første vingård i Italien, der producerede Vinnovo - en vin, der produceres blot 20 dage efter høsten. Der arrangeres en gratis vinsmagning af egne vine en gang om ugen i bottegaen (butikken). Du kan selvfølgelig købe de gode vine med hjem. Ud over fornøjelsen ved at ligge ved poolen er der også masser af aktiviteter til børnene. Neden for poolområdet ligger der et cowboyfort, ligesom der er bordtennis, vippegynge og en bocciabane. Ved siden af poolen er også et stort skakspil, der både underholder ældre og unge.

Beliggenheden er perfekt for dig, der vil benytte lejligheden til at besøge byer som Pisa, Firenze, Volterra, San Gimignano og mere. Tip. Hvis du vil besøge Firenze, men ikke vil køre rundt i Firenze, kan du parkere (gratis) ved Lastra a Signa og tage hurtigtoget herfra.

Du bor således

Aircondition, opvarmning, pengeskab, sat-tv, internet, ovn, bad/bruser og toilet. Altan eller terrasse.

Bygningens faciliteter

Reception, udendørspool, åben maj- oktober, solstol, boblebad, Wi-Fi, parkering.

Tilvalg

Babysæt (seng, lagen, stol) bookes på forhånd. Gratis. 

Andet

Slutrengøring indgår. Sengelinned og håndklæder indgår. Turistskat/Miljøgebyr betales på plads. Depositum € 100.

2 etager, ingen elevator.

Ankomst

Ankomst lørdag og ugeophold i perioden 27/6-22/8 2020, resten af tiden med valgfri ankomstdag og mindst 4 nætter. Indcheckningstid: 16:00, udcheckningstid: 09:00.

Kort over Borgo Filicardo

Adresse

Borgo Filicardo

Montespertoli, Firenze, Italien

N 43.662019718468166 E 11.057288646697998

Byg din rejse med Amelia, vores AI-rejseplanlægger