1 / 17

Sowell Hotels Le Parc & Spa

Serre Chevalier, Frankrig

Om hotellet

Sowell Hotels Le Parc & Spa ligger i hjertet af den nedre del af byen Briancon. Den smukke by ligger på en højde af 1.326 meter og er omgivet af skøn natur og Serre Chevaliers populære skiområde.

Når du bor på dette hotel har du alt inden for kort afstand. Byens centrum med butikker og restauranter er lige uden for døren, og du har kun 300 meter til Prorel-svævebanen, som tager dig op til Serre Chevaliers skiområde med 250 km af skiløjper. Den fantastiske beliggenhed giver dig mulighed for at nyde skiferien mest muligt, da du slipper for at skulle køre rundt i bil eller benytte andre transportmidler.

På hotellet finder du en skøn indendørspool, som vil være et oplagt valg at slappe af i efter en hel dag på ski. Hotellet har også en bar samt mulighed for at booke All Inclusive, hvis du søger endnu mere komfort på ferien. I den nyåbnede Spa-afdeling kan du slappe af i saunaen og vælge imellem en række forskellige behandlinger, som kan bookes på plads. Derudover tilbyder hotellet skiopbevaring og parkering, hvis du ankommer i bil. I nærheden af hotellet finder du også skiudlejning, skiskole, hundeslædeture, skøjtebane og meget mere.

All inclusive inkluderer

  • Bar fra kl. 10.00 til 22.00: sodavand, frugtjuice, øl, vin og varme drikke. Fra kl. 12.00 til 13.30 og kl. 18.30 til 22.00: et udvalg af alkoholholdige drikkevarer.

  • Morgenmadsbuffeten serveres fra kl. 07.30 til 13.00.

  • Du er velkommen til at pakke en madpakke ved morgenmaden og tage den med ud på skiløjpen.

  • Snacks om eftermiddagen i form af kager, frisk frugt og kolde drikkevarer.

  • Middag: En varieret middagsmenu at vælge imellem. Vin er inkluderet.

Beliggenhed

I hjertet af den smukke by Birancon med nærhed til den store svævebane.

Du bor således

Værelserne er komfortable og har mange faciliteter. Pengeskab, sat-tv, telefon, internet, hårtørrer, bad/bruser og toilet.

Bygningens faciliteter

Reception, restaurant, indendørspool, sauna, spa (mod betaling), bar, Wi-Fi, parkering (mod betaling), begrænset antal.

Tilvalg

Barneseng bookes på forhånd, gratis. Husdyr mod betaling.

Andet

Sengelinned og håndklæder indgår. Turistskat/Miljøgebyr betales på plads.

Ankomst

Indcheckningstid: 16:00, udcheckningstid: 11:00.

Kort over Sowell Hotels Le Parc & Spa

Adresse

Sowell Hotels Le Parc & Spa

Briancon, Hautes-Alpes, Frankrig

N 44.897054581837914 E 6.634076990637201

Byg din rejse med Amelia, vores AI-rejseplanlægger