1 / 26

Sowell Family Hotel Les Bergers

Pra-Loup, Frankrig

Om hotellet

Hotel Les Bergers er det ideelle valg for en hyggelig familieferie i bjergene. Her er der indendørspool, sauna og miniklub, og hotellets beliggenhed gør det nemt at opdage områdets natur om vinteren såvel om sommeren

Hotellet ligger blot 250 meter fra resortets centrum og 300 meter fra skilifterne, som du enten kan gå eller tage en bus til. Du er også tæt på alle aktiviteter, der tilbydes om sommeren. Det venlige hotelpersonale står klar til at hjælpe dig med information og andet under hele dit ophold. Værelserne er moderne indrettede og har bekvemmeligheder såsom satellit-TV og WiFi. Hvis du drømmer om at slappe fuldt af efter en dag på skiløjperne eller i naturen, kan du nyde den skønne indendørspool med smuk udsigt over bjergene, en tur i saunaen eller en drink på terrassen. Både om vinteren og sommeren er det muligt at booke All Inclusive-pakken "So'Inclusive", som inkluderer morgenmad, madpakke, middag, snacks og diverse drikkevarer*.

Populære Pra Loup anses for at være et af de bedste feriesteder i de sydlige Alper og er beliggende i Alpes de Haute-Provence. Herfra har du 10 minutters kørsel til Barcelonnette i Ubaye-dalen og nationalparken Mercantour. Du er også tæt på Aix en Provence, som kun ligger 2 timers kørsel væk.

Om vinteren kan du nyde hele 180 km skiløjper i smukke omgivelser på en højde mellem 1500 og 2600 meter. Skiområdet byder på en række forskellige skibakker for både begyndere og mere avancerede skiløbere. Fra toppen kan du desuden nyde den vidunderlige panoramaudsigt, inden du glider ned ad de snedækkede bakker. Når du er færdig med at stå på ski, er dagen langt fra ovre! Du finder nemlig mange sjove aktiviteter i området såsom mulighed for at leje snescooter, stå på skøjter eller prøve paragliding. Godt at vide: Som gæst på dette hotel nyder du fordelagtige priser på leje af skiudstyr hos hotellets samarbejdspartner, Intersport, samt på liftkort.

Om sommeren er Pra Loup et attraktivt og hyggeligt feriested i bjergene. Klimaet er mildt, der er masser af grønt, og man nyder mange solskinstimer. Det er et godt udgangspunkt for de forskellige vandre- og cykelstier i området. Tag fx på en dags vandring i nationalparken Mercantour eller en skøn cykeltur på de mytiske Cols i Tour de France. Hvis du søger lidt større udfordringer, tilbyder Pra Loup også 7 forskellige stier for downhill mountainbike, forskellige vandsportsaktiviteter i Ubaye-dalen, og på floden kan du prøve rafting, kanosejlads eller anden vandsport.

** "So'Inclusive" inkluderer:*

  • Bar fra kl. 10.00 til 22.00: sodavand, frugtjuice, øl, vin og varme drikke, og fra kl. 12.00 til 13.30 og kl. 18.30 til 22.00: et udvalg af alkoholholdige drikkevarer.
  • Morgenmadsbuffet serveres fra kl. 07.30 til 13.00.
  • Du pakker selv madpakken ved morgenmaden og tager den med ud på skiløjperne.
  • Snacks om eftermiddagen i form af kager, frisk frugt og kolde drikkevarer.
  • Middag: En varieret middagsmenu, som inkluderer vin.

Du bor således

Pengeskab, sat-tv, telefon, internet, hårtørrer, bad/bruser og toilet.

Bygningens faciliteter

Reception, restaurant, indendørspool, sauna, bar, Wi-Fi, parkering (mod betaling).

Tilvalg

Barneseng bookes på forhånd, gratis. Husdyr mod betaling.

Andet

Daglig rengøring indgår. Sengelinned og håndklæder indgår. Turistskat/Miljøgebyr betales på plads.

3 etager.

Ankomst

Indcheckningstid: 16:00, udcheckningstid: 11:00.

Kort over Sowell Family Hotel Les Bergers

Adresse

Sowell Family Hotel Les Bergers

Uvernet-Fours, Alpes-de-Haute-Provence, Frankrig

N 44.36934653705932 E 6.605532109925907

Byg din rejse med Amelia, vores AI-rejseplanlægger