Ksamil
Ksamil er måske Albaniens smukkeste badeby. Det turkisblå vand og de hvide strande minder mere om Sydhavet end om Albanien.
Landsbyen har ingen større hotelfaciliteter, men masser af restauranter og nogle mindre hoteller og lejlighedsudlejninger.
Den nemmeste måde at komme til Ksamil fra Korfu er med færge til Saranda og derefter med bus.
Kan du ikke finde et hotel i Ksamil, der passer dig? Der er kun 20 minutter med bus til Saranda, som har et meget større udvalg af hoteller.