Paris Rotation

Paris - fyldt med charme og sjov

Paris er hele verdens favoritby! Og det er ikke spor mystisk, for i Paris finder du en forunderlig kombination af charmerende letsind og selvsikker elegance. Paris er et overflødighedshorn af berømte seværdigheder, som Disneyland® Paris du bare må have på dit Paris program, men du skal også finde tid til at opleve parisernes eget Paris - den stille gade i Latinerkvarteret med charmerende, slidte huse og nabosnak på trappen, den gemte have på Montmartre, det lille lokale marked, en slentretur langs floden - og naturligvis er cafébesøg og "people watching" et must i Paris! Og hvad med lidt shopping?

 

Paris er et verdenscentrum for mode, kunst og kultur, og stemningen på de elegante boulevarder, maleriske torve og trange gader er vanedannende. Uanset om du er på jagt efter Paris sporene i "Da Vinci-mysteriet" eller vil have en romantisk weekend med din eneste ene, er du sikker på at få alle tiders oplevelse i Paris.

 

Hotel i Paris - Book her

Storbyferie Paris Hotel

Vi har altid et hotel til din storbyferie i Paris. Det bedste & billigste ryger selvfølgelig først, men med så stort et udvalg, kan du altid finde et hotel, der passer til dine ønsker og pengepung. Her kan du frit vælge mellem mange forskellige hoteller og placeringer. Vælg fx at bo i nærheden af Panthéon kirken, Metroen eller måske fortrækker du at bo i nærheden af Eifeltårnet. Du kan samtidig booke både fly, og udlejningsbil - det er smart! Og trygt.. 

Find dit hotel her

 

DisneylanParis

Dtf Disneyland Paris

Hils på alle de kendte Disneyfigurer - helte, heltinder og sjove fætre - og oplev de vidunderligt flotte parader med prinsesser, musik og sjov. Efter en fantastisk dag skal I naturligvis bo på et herligt Disney-hotel og glæde jer til endnu en dag i parkerne!

Find dit hotel her

 

Glem stiletterne - køb dem hellere i Paris!

Storbyferie Paris Stilletter Shopping2

Paris er endnu én af de mange storbyer, der helst skal opleves til fods, og en god dag i Paris ender med ømme fødder under middagsbordets fristelser. Er det jeres første tur til Paris, kan det alligevel anbefales at starte med en busrundtur, så I får oversigt over lidt af det, Paris byder på - så kan I altid vende tilbage til det, der er mest Paris for jer. Og brug endelig metroen, så når I lidt mere på jeres tur til Paris. Men ellers skal I ud at gå, når I er i Paris, så tag gode sko på og nøjes med stiletter i indkøbsposen!

 

Eiffeltårnet i Paris

Eifel

Pariserne ville ikke have Gustave Eiffels tårn stående i deres Paris! Men byens store mænd ønskede et vartegn for verdensudstillingen i Paris i 1889, og da ét af de foreslåede alternativer var en kæmpe guillotine, fik Eiffel, der også lavede skelettet til Frihedsgudinden i New York, lov til at bygge sit tårn! Og da han senere satte en radiomast på toppen, fik tårnet lov til at stå længere end de planlagte 20 år, sådan at du i dag kan nyde den fænomenale udsigt over Paris fra dét, der i 42 år var verdens højeste bygning.

 

Flere oplevelser i Paris

Storbyferie Paris Versailles

Har du tid på din tur til Paris, er kongeslottet Versailles en times togtur uden for Paris, Panthéon kirken som endte som mausolæum for bl.a. filosoffen Voltaire og forfatteren Victor Hugo, Père Lachaise kirkegården med bl.a. sangeren Jim Morrisons, Moliéres, Oscar Wildes og Edith Piafs grave samt skørtesvingende cabaret og fest i Moulin Rouge oplagte udflugtsmuligheder. Og Invalides-kvarteret med militærhospital og den smukke kirke samt maleren Delacroix' atelier og bolig i Rue de Fürstemberg nr. 6 er
også fine oplevelser i Paris. Frankrigs største Akvarium CineAqua ligger under jorden i Paris, Disneyland® Paris og Parc Asterix uden for Paris og en sejltur på Seinen gennem Paris er gode forslag, hvis du har børn med til Paris, ligesom en fredfyldt tur på de gamle kanaler i Paris er hyggelig for både børn og voksne.

 

Landsbyliv og kunst i Paris

Storbyferie Paris Kunst

Montmartre er det højeste punkt i Paris, hvor tidligere vindmøller og vinmarker herskede, og dette pittoreske kvarter i Paris må I ikke gå glip af! Kig forbi alle turistfælderne, så ser I - midt i Paris - et landsbylignende miljø med små gader og pladser, der tidligere var det fattigste område i Paris. Kunstnere fandt motiver og billige boliger her, og Montmartres kunstnerkoloni har talt både Toulouse-Lautrec, Van Gogh og Monet. På ét af de få bilfri torve i Paris - Place du Terte - står kunstnere og fidusmalere skulder ved skulder med deres tilbud, mens en slentretur i ydmyge gader med kig til glemte haver viser kvarteret frem, som ét af de mest charmerende i Paris. Og vil du se malerier, vil vi gerne anbefale de fantastiske museer, du finder i Paris - naturligvis Louvre med kunst frem til omkring 1848, Musée d'Orsay med bl.a. Degas', Monets, Gauguins og Manets værker der langt fra blev værdsat af samtiden, og øverst i kulturpaladset Georges Pompidou centret ligger Paris kunstmuseum med værker fra 1905 til i dag - og med en fantastisk udsigt fra den udvendige rulletrappe. Vil du have et kunstværk med hjem fra Paris, finder du en række gode gallerier med rimelige tilbud - bl.a. på spændende fotokunst.

 

- er der mindst, og du når ikke det hele på bare én tur til Paris - ligesom vi slet heller ikke får alt om Paris med her! Men du skal opleve Notre Dame, den berømte, gotiske kirke på Île de la Cité, øen i Seinen. På øen blev Paris grundlagt, og den har været magtens centrum i Paris i mange hundrede år, her ligger bl.a. kongeslottet - nu justitspalæet. Fra tårnene på Notre Dame får du en flot udsigt over Paris. Latinerkvarteret omkring Notre Dame i Paris er perfekt til slentreture i de stemningsfulde gader med markeder og et leben på caféerne. Paris universitet blev grundlagt her, og det var de studerende - der blev undervist på latin - der gav kvarteret sit navn, og det var her studenteroprøret i Paris startede i 1968. Paris Universitet har flyttet en del af sine aktiviteter, og der er ikke længere så mange studerende i området, der nu bl.a. tæller michelin-stjernede restauranter og det hyggelige lokale marked i Rue Mouffetard, hvor pariserne selv køber ind. En slentretur i skumringen langs Seinen i Latinerkvarteret, når Notre dame tegner sig mod himlen, er noget af det, du aldrig glemmer fra din ferie i Paris.
 

Gennem Paris løber en 8 km lang akse, og tager I et kig på den, så er I godt på vej gennem Paris - byens historie, kunst og arkitektur. Aksen gennem Paris starter ved det store, kendte Louvre museum, hvor bl.a. maleriet af Mona Lisa befinder sig, og fortsætter via den lille, fine triumfbue, der kun er 25 m høj, medens den Store Triumfbue rejser sig 50 m over Paris. Parken Jardin des Tuileries kommer næst - den blev anlagt i 1564 som kongehusets private have i Paris, og den skulle sammenbinde Louvre med Place de la Concorde, der i dag er et utroligt trafikeret midtpunkt i Paris med Seinen mod syd og en 3.300 år gammel egyptisk obelisk i midten. Obelisken afløste guillotinen, der endte Ludvig den XVI's og tusind andres liv mellem 1793 og 1795. Fra Concordepladsen går den historiske akse i Paris via den kendte, elegante allé Champs-Elysées med eksklusive forretninger og restauranter videre til den Store Triumfbue midt i rundkørslen på Place Charles de Gaulle, hvorfra 12 gader spreder sig ud i Paris som en stjerne. Den historiske akse i Paris afsluttes med den danske arkitekt Johan Otto von Spreckelsens spektakulære 110 m høje Grande Arche i bydelen La Defense - og den er absolut en metro-tur værd. Nu er du godt i gang med Paris!

 

De sidste tips til din tur til Paris

Museer er en stor del af oplevelsen i Paris, og med et Paris Museum Pass får I fri entré til ca. 60 af dem og kan smutte uden om køen mange steder. Paris har mere end 400 parker og haver - perfekte til en grøn pause eller til en picnic med nogen af de mange lækkerier, Paris byder på i delikatesseforretninger, hos bagere, slagtere og i sandwichbarer. På jeres tur til Paris kan I måske også lige nå det fine Musée Jaquemart André med flot arkitektur og værker af Rembrandt og Bellini og fredagsmarkedet Marché d'Anvers og Sainte Chapelle kirken og katakomberne og….. nej, nu er det slut! Find selv mange flere seværdigheder og oplevelser i smukke Paris på nettet - bare "google" og vælg ud!

 

Shopping i Paris
- er intet mindre end fabelagtig! Paris har mere end 70 markeder, hvor du kan gå på jagt. Er du "på stoffer" er tekstilmarkedet Marché Saint Pierre absolut blandt de bedste i Paris. Det store loppe- og kræmmermarked Porte de Clignancourt er det mest kendte marked i Paris, men her blandt professionelle kræmmere finder du måske ikke helt så nemt de bedste tilbud i Paris. Gå gerne på jagt på de mindre markeder i Paris, hvor private sælger ud af tøj og ting, og hvor du virkelig kan gøre et kup. Marché de les Enfants Rouge er det ældste marked i Paris med fødevarer af høj kvalitet og vidunderlige, små restauranter - de kan anbefales på det varmeste. Markedet Marché aux Puces de Vanves med små ting til hjemmet, eksklusive butikker på Champs-Elysées, Paris haute couture i Rue Faubourg St. Honoré, boder langs Seinen, trendy boutiquer og stormagasiner - udvalget er enormt i Paris, og heldigvis er der også et væld af caféer i Paris - perfekte til et hvil mellem slagene!