Søg og book rejse

search
Krabi - Ao Nang
» Vores rejsemål » Thailand » Sydlige Thailand » Krabi - Ao Nang

Krabi - Ao Nang i Thailand

Lange, finkornede strande og unik øverden af klipper.

Krabi - Ao Nang i Thailand

Krystalklart, turkisfarvet hav og lange finkornede sandstrande i kombination med en unik øverden af klipper. God mad og måske Thailands fineste snorkling ude på øerne rundt om. Det her er det perfekte sted for børnefamilien og for alle, som vil have en rolig og fredfyldt ferie.

Fastlandet eller ude på øerne? I Ao Nang findes der strande for enhver smag. Vælg mellem Ao Phai Plong og et stykke borte den herlige Nopharat Thara-stranden – hvis du vil holde dig på fastlandet. Meget populær er også Railay-stranden - selvom den ligger på fastlandet, kan man kun komme dertil med båd. Vil du opleve havet, skal du tage en kort tur med med langhalebåd ud til de uforglemmelige strande på øerne i nærheden. Prøv sandet og de fine snoklingssteder på den populære Chicken og Poda Island eller hvorfor ikke en udflugtsbåd ud til Phi Phi øerne.

Ao Nang og rundt om Det fine ved Ao Nang er, at det meste findes inden for spadsereafstand. Byen ligger på en svag skråning mod havet og består af en hovedgade, som skiller de fleste hoteller fra stranden. Lige inden solen går ned, slentrer familier og par langs strandkanten og nyder den nedgående sol, som spejler sig i det våde sand. Når lyset tændes om aftenen, liver gaden op. Der dufter af magnolie, og snart blandes den med spændende aromaer fra de enkle, små gadekøkkener. Restauranterne dækker op og fyldes af madlystne mennesker. Livet kan være rigtig vidunderligt. Du kan også vælge at bo på Railay-stranden, som er godt et kvarter med langhalebåd fra Ao Nang. Her er udbuddet af restauranter og shopping meget begrænset.

Forlad hængekøjen for en stund...Bliver du træt af bare at slappe af på stranden, findes her en mængde aktiviteter. Inden for bekvem taxiafstand er der flere templer at besøge. Wat Tham Seua (Tigergrottens tempel) er et af det sydlige Thailands mest berømte templer inde i en lang kalkstensgrotte. God snorkling er der på flere af øerne i nærheden. Drag med på en dagstur med kajak til mangroveskoven, prøv at klatre på kalkstensklipperne på fastlandet eller ude på øerne. Har du lyst, så følg med på en spændende udflugt til nationalparken Khao Pra.

Smagsløgene løber løbsk Hovedgaden er Ao Nangs pulsåre. Allerdejligst er delen langs havet. Her trænges små,enkle butikker med turistbureauer, barer og restauranter. Her kan du finde de utallige butikker med tekstiler, musik og spil til fornuftige priser. Restauranterne lokker med et godt udbud af thaimad, lokale pizzeriaer samt restauranter med internationalt køkken. Prøv gerne den lokale, stærkt krydrede fiskesuppe ”gaeng som” eller den milde ret "massaman". Det føles hårdt at indrømme, men i udkanten af byen er der også en McDonalds

SEMBO KAN LIDE Restaurant Kruathara - fiskerestauranten med de måske bedste fiskeretter i hele Krabi-provinsen. Her valfarter man hen fra nær og fjern for en middag. Nopharat Thara-stranden. - Nyd om kap med thailænderne. ”Ta Phom” er en bæk med ferskvand, som på visse steder danner små, små søer, hvor du kan svale af. Populært blandt befolkningen. Ta Phom - ca 20. min med taxi fra Ao Nang. Langhalebådenes trængsel ved stranden om morgenen. En rigtig folkeforlystelse, som lettest ses fra skyggen med en kop kaffe i hånden. - Duften fra gadekøkkenerne om aftenen.

* VÆRD AT VIDE* Fra Krabi by går lokalbusser til Ao Nang - tager ca. 30 min. Fra Krabi lufthavn til Krabi by er der kun mulighed for taxi. Kombinér Ao Nang med ophold på Ko Lanta eller Ko Ngai. Transfertid ca. 2 timer. MINDST REGN: december - februar