Søg og book rejse

search
Leeds
» Vores rejsemål » Storbritannien » England » Leeds

Leeds i Storbritannien

Metropolen har uimodståelig shopping, kulturelle attraktioner og historiske komplekser i hvert hjørne - Leeds.

Leeds i Storbritannien

Storbyen Leeds ligger i West Yorkshire, i det nordlige England i Storbritannien og er hovedbyen i regionen. I West Yorkshire indgår også byerne Barnsley, Bradford, Calderdale, Craven, Harrogate, Kirklees, Selby og Wakefield. Nabobyerne Yeadon, Morley og Rothwell ligger så tæt på Leeds, at de er mere eller mindre sammenvoksede. Fra Manchester er der ca. 70 km.

Det centrale Leeds er en ung bydel med flere moderne bygninger. Det som har gjort byen mest kendt er de mange shoppingcentre, som ligger øst for banegården. Her kommer besøgende fra hele Europa for at deltage i det store udvalg af butikker, fra mindre unikke butikker til større kæder. Enten kan du tage hertil på en weekendrejse eller blive lidt på en gennemrejse i England. Her kan du shoppe tøj, håndværk og andre ting til en billig penge. Samtlige shoppingcentre er bygget i slutningen af 1800-tallet og senere. Visse er bevaret, andre moderniseret og flere nye er kommet til. Nogle af byens største centre er Leeds Kirkgate Market, Victoria Quarter og Trinity Leeds.

I hovedgaderne The Headrow og Briggate sker der ting og sager. Gaderne har en længere historie fra 1200- til 1500-tallet og udgøres af flere dejlige butikker, caféer og restauranter. Her er der masser af aktivitet og bevægelse. Hvis du er kulturinteresseret og især kan lide musik og teater, så ligger operahuset The Grand Theatre & Opera House Leeds lige i nærheden af The Headrow. Royal Armouries Museum er en anden kulturel attraktion i byen og byder på en af de største samlinger af historiske våben og rustninger i verden. Bypladsen, der knytter The Headrow og Briggate sammen, blev indrettet i 1900-tallets begyndelse og er i moderne stil.

I den nordlige del af centrum står den statelige seværdighed Leeds Town Hall og lige op til ligger Leeds Art Gallery og Craft Centre and Design Gallery. Leeds City Museum finder du et stenkast herfra med centrene The Merrion Centre og The Light tæt på. Hvis man fortsætter mod nord ligger Leeds Metropolitan University (Leeds Beckett University) her og derefter University of Leeds. Efter et besøg her vil du forstå, hvilken central rolle kundskab og forskning har i Leeds. Universitetsområderne har flere storslåede og arkitektoniske komplekser, heriblandt Leeds University Business School's hovedbygning samt biblioteket Edward Boyle Library. Lige ved siden af ligger den frodige Hyde Park, som når vejret tillader det, har mange besøgende (især studerende), som slapper af i parken.

Med området udbyggede kollektivtrafiknet med bus og tog kan du nemt komme på dagsture til Leeds nærområde. Hvis du vil opleve byen og de herlige omgivelser på en anden måde, så anbefaler vi, at du tager med på en af de guidede bådture på floden Aire. Den smukke flod gennemskærer Leeds og byder på flere aktiviteter Udover at sejle kan du også fiske og padle i kano.