Søg og book rejse

search
Hemsedal
» Vores rejsemål » Norge » Sommer- og Skiferie i fjeldene » Hemsedal

Hemsedal i Norge

Hemsedal ligger i et af Norges naturskønneste områder med høje fjeldtoppe, dyb sne og variationsrige omgivelser.

Hemsedal i Norge

Her er to skiområder - Hemsedal Skicenter og de tre toppe Totten, Tinden og Rogjin samt Solheisen Skicenter ved Gröndalen.

Alpint

Alpinanlægget ligger højt fra 660 til 1.497 m.o.h. - så sneen kommer tidligt og bliver liggende længe. Derudover dækkes en stor del af anlægget af snekanoner. De 49 pister byder på varieret skiløb på alle niveauer fra nybegyndere til eksperter. Et godt udflugtsmål er det lille herlige skianlæg Solheisen ved Gröndalen et par km vest for Hemsedal.

Hemsedal er en af få destinationer i Norden med garantereret sne fra november til maj. Garantien indebærer, at er der mindst 5 km åbne pister og en højdeforskel på på 710 meter.

Snowboard

Hemsedal har ry for at være et af de bedste snowboard-områder i Europa med nye udfordringer hver sæson. De to store snowboard-parker har bl.a. halfpipes, big jumps, quarterpipes og funbox. Oppe på højfjeldet er der kilometervis af udfordrende offpiste i meterdyb sne.

Langrend

Hemsedal byder på 130 km præparerede spor i dalen og 80 km markerede spor i højfjeldets imponerende smukke natur. Spørg om vejrforholdene, inden I giver jer ud på eventyr på højfjeldet.

Alt til børnene

Egil-skoven er et dejligt og afgrænset område lige ved skicentret med masser af skisjov for børnene. Ved bakken er der madområder og siddepladser for hele familien. De allermindste kan blive passet inden døre ved Trillia, mens mor og far er ude på egen hånd. Stort børne- og familieområde på 70.000 m² med 7 nedkørsler, 6 lifter, 3 transportbånd, slalombakker, snelegepark, små hopp, rails, rullebånd, slalombane med lyd, kælkeområde, Lodjursland, hytte med ildsted og siddepladser, bænke og bord med grill, kiosk og servering. Mød også dyrene Elgen, Lodyret og Fjeldræven, som bor i børneområdet. De er altid på farten for at have sjov med børnene.

Aktiviteter uden ski

Fine restauranter er også kendetegnet for Hemsedal. Prøv f.eks. Skarsnuten Hotel med sin fantastiske udsigt. Tag på scootertur i den smukke natur, og oplev Hemsedals fantastiske skishow. Besøg også det store børneområde med børneaktiviteter.