Søg og book rejse

search
Milano
» Vores rejsemål » Italien » Større byer » Milano

Milano i Italien

Herlig metropol med mode, musik og god mad.

Milano i Italien

Milano er en skøn og spændende by med en blanding af gammelt og ultramoderne. Du svælger i design, fodbold, kunst og arkitektur, og alt er i verdensklasse. Spadser i gaderne, og opdag det seneste inden for modeverdenen, eller bare nyd den blomstrende atmosfære, som du finder i denne metropol.

Fodbold og kunst i en herlig blanding

Milano er en messeby og har mange besøgende året rundt. Derudover finder du her to af Italiens stærkeste fodboldhold, som lokker fanatikere fra hele verden til at føle deres spændende matcher på San Siro-arenaen.

Et par af Milanos kendteste seværdigheder er den fantastiske domkirke og den enestående La Scala-opera. Men glem ikke lige at slå et smut om middelalderslottet Castello Sforzesco.

Hvis du vil se Leonardos mesterværk 'Den sidste nadver', så finder du freskoen på Piazza Santa Maria delle Grazie 2, og det er klogest at købe billet på forhånd.

Moden starter i Milano

Hvis du vil shoppe, har du el-doradoet her. Her finder du alt fra eksklusive butikker som Versace, Gucci og Dolce & Gabbana til billige kæder som Benetton og Stefanel. Hele Italiens modeelite finder man i Milano. På Via Monte Napoleone og gaderne deromkring finder du mærker som Chanel, Fendi og Hugo Boss. La Rinascente, på Piazza Duomo, og Coin på Piazza Cinque Giornate, er to store varehuse med tøj, sko, sminke og indretningsartikler i forskellige prisklasser. Hvis du vil finde billige tøj- og skobutikker, så skal du tage ud til Corso Buenos Aires.

Smut ind på en af byens trendy caféer og barer

I Milano finder du mange gode og billige restauranter. Som i det øvrige Italien er det pasta og pizza, der dominerer de fleste menuer. Prøv dog også en risottoret, inden du tager hjem. Risotto a la Milanese er en lokal specialitet med safran. Hvis du vil prøve noget rigtigt billigt, så kan du gå ind på en af byens mange caféer og købe dig en panino, som du spiser ved bardisken. En anden sjov fornøjelse er at tilbringe eftermiddagen på en af byens barer med en god aperitif i hånden. Der følger oliven og andet småt og godt til drinken på de fleste steder. Det er noget som milaneserne selv elsker. Hvis du vil undgå turistfælderne, så skal du gå et stykke væk fra domkirken.

Det er en fornøjelse at bare være i Milano

Ud over fodbold så er Milano kendt for sit hede natteliv. Milano er opdelt i fire forskellige kvarterer, og det er i La Brera, du finder det største udvalg af barer og restauranter. På Café Casablanca, Corso Como, kan du både spise og drikke fornuftigt. Her er også et diskotek, hvis du vil være længe ude om natten. Et andet trendy sted er Absolut Icebar på Piazza Gerusalemme 12. Adgang er € 17, og så indgår der en drink baseret på Absolut Vodka.

Tilladelse Glem ikke, at visse byer kræver særlig tilladelse til at køre ind i de centrale dele med køretøjer. Kontakt din bookede bolig inden ankomst for at få flere oplysninger.

Værd at vide ** Turistskat,: en lokal turistskat, der blev indført i Italien i 2012. Dette varierer mellem 2-5 EUR / person / nat afhængig af den lokale klassifikation af den valgte indkvartering. Skatten betales direkte til hotellet ved ankomst eller afrejse.