Søg og book rejse

search
Firenze
» Vores rejsemål » Italien » Større byer » Firenze

Firenze i Italien

En smuk by med en interessant historie.

Firenze i Italien

Toscana Firenze er en af Italiens kendteste og mest velbesøgte byer. Bykernen er lille, og du kommer nemt rundt til de forskellige seværdigheder. Her kan du slentre rund i de bilfrie gader, som med jævne mellemrum åbner sig til byens livlige piazza'er (det italienske ord for plads). Du kommer hertil for at nyde de historiske bygninger, fantastiske kunstværker, byens museer, de hyggelige caféer og den gode mad på de dejlige restauranter. Indtrykkene fra denne fantastiske by, som også kaldes Toscanas perle, lader ingen uberørt tilbage. Meget at se Du kan nå meget i Firenze på en weekend takket være, at alt er samlet på kort afstand. Byens mest kendte kirke og stolthed, Il Duomo, rejser sig op mellem de elegante bygninger, som den enorme bygning, den er. Denne og også kirken Santa Croce er steder, man skal besøge. Kvarteret omkring Santa Croce er en samlingsplads for mange kunstnere og inde i kirken har mange florentinere deres grav, bl.a. Michelangelo og Galileo Galilei. Uffizzierne anses at være et af vendes bedste og ældste kunstmuseer og er bestemt et besøg værd. Her finder du de store kunstneres værk samlet. Det mest kendte er Botticellis, Venus fødsel. Book tid i forvejen. Så slipper I for de lange køer. Andre seværdigheder, som du ikke må gå glip af, er den kendte middelalderbro, Ponte Vecchio, som er kendt for sine guldsmedebutikker, som pryder hele broen. Broen fører over floden Arno til den sydlige del af byen, som er den mindst turistede side. Hvis der er tid, så besøg Boboli Garden. En fantastisk have midt i Firenze med skulpturer fra 1600- og 1800-tallet. Herfra kan du også gå en tur på ca. 20 min. op til den klassiske plads og byens bedste udsigtspunkt, Piazzale Michelangelo. Sæt dig ned, og nyd udsigten over det centrale Firenze og de høje og bjerge, som omkranser byen. Det er især dejligt om aftenen med udsigt over den oplyste by. Her er også en kopi af Michelangelos kendte statue, David. Verdenskendte retter og røde vine Firenze har et stort udvalg af restauranter og barer/caféer, som ligger spredt over hele byen. Både nord og syd for floden. Det florentinske køkken er kendt for sin Bistecca (stor kalve- eller okse-steak), som er noget man skal bestille sammen med en typisk toskansk rødvin. Ved Piazza República ligger den elegante café Gilli, som bliver grundlagt i 1733. Den er kendt for sine cocktails og et besøg værd trods de høje priser. Der er masser af trattoriaer og osteriaer, og her får du tit meget mad for pengene. Mellem ca. 19 og 21 er det tid til Aperitivo, en populær tradition blandt italienere. Hvis du bestiller noget at drikke, kan du gratis spise en snack, som dukker op ved baren. En del barer har så meget Aperitivo, at I kan springe middagen over. Hvis du er madinteresseret, må du ikke gå glip af markedet, Mercato Centrale ved Piazza San Lorenzo. Det er en oplevelse at slentre rundt blandt alle delikatesserne, vinene og andet småt og godt. Markedet holder åbent på hverdage om formiddagen. God shopping Shoppingudvalget er meget varieret. Den meste shopping finder du i gaderne mellem Piazza Duomo og floden Arno. Via Calzaiuoli og Via del Corso er to af de store shoppinggader i dette område. I nærheden af Piazza República ligger Via dè Tornabuoni, hvor mærkevarebutikker som Gucci, Prada og Cartier ligger på række. Midt i byen ved San Lorenzo-kirken er nok det mest kendte marked, Mercato San Lorenzo. Her finder du især skindprodukter, tasker, bælter og jakker, men også smykker, sjaler og tørklæder samt souvenir. Priserne kan nogle gange virke høje, men det tilladt at prutte om prisen! Markedet er lukket om søndagen. Godt at vide Der skal betales en turistskat i Rom. Skatten er € 1,50/pers./dag for 1-stjernede hoteller, € 2,50/pers./dag for 2-stjernede, € 3,50/pers./dag for 3-stjernede, € 4,50/pers./dag for 4-stjernede og € 5/pers./dag for 5-stjernede. Det må ikke forveksles med Sembos klassificering, men baseres på den officielle klassifikation. Skatten betales direkte til hotellet, kontant og oftest ved udcheckning.