Vores rejsemål » Frankrig » Île-de-France » Paris
Paris

Paris

En rejse i tiden - både historisk og trendy.

Søg og book rejse

search

Paris

Overrask en du holder af med en weekend i verdens smukkeste by! Vi byder på et meget bredt udvalg af boliger i centrum, som hele tiden fornyes og hele tiden skaber nye anledninger til at rejse.

Monumenter, museer og udsigt

Hvert år besøges Paris af millioner af turister (at man ikke kan klare sig uden fransk er en myte), og listen over klassiske seværdigheder kan gøres nok så lang. Gå op i Eiffeltårnet, besku den futuristiske bygning, Centre Pompidou, hvor rulletrapperne sidder på facaden, og se impressionistisk kunst på Musée d´Orsay. Et kunstmuseum som i øvrigt ligger inden i en smukt restaureret stationsbygning. Glem heller ikke den fantastiske udsigt fra Montmartres høje ved katedralen Sacre Coeur. Hvis du ikke når det hele på en weekend, så skal du ikke være ked af det. Du kan altid tage en tur til.

Indsug den franske atmosfære

Når du har nået alle de ting, du ”skal” se, er det på tide at indsuge den franske atmosfære. Det gør du bedst på et brasserie i kunstnerkvarteret Montmartre eller i en af Paris ældste bygader, Rue Mouffetard. Området som også er kendt for sit spraglede frugt- og grønsagsmarked. En spadseretur i det grønne kan gøres i den nærliggende Luxembourg-have. Her er det bare at sætte sig på en af de blå stole.

Gå mod et andet af Paris mest navnkundige kvarterer - St. Germain-du-Prés. Her holder du pause på nogen af byens ældste caféer - Café de Flore eller Les Deux Magots.

Efter en lang dag i byen, så sover du godt på et af vores udvalgte hoteller og lejligheder. Storbyen Paris tilbyder uendeligt mange alternativer mht. bolig, og her er flere hundrede hoteller at vælge mellem. For at hjælpe dig med det rigtige valg, så har vi udvalgt vores favoritter, og vi håber du kan lide dem.

Varieret shopping

Hvis du vil forevige mindet om din tur med en fransk klassiker, kan du tage til Rue du Faubourg St Honoré, hvor mærkevarebutikkerne ligger på rad og række: Ikke langt derfra i 213, rue Saint Honoré finder du konceptbutikken Collette, hvor alle produktlanceringer af nogen værdi finder sted.

Paris mest kendte varehuse - Galeries Lafayette og Le Printemps ligger op mod hinanden tæt på Operaen og indeholder megen inspiration.

Langs den butikstætte Rue de Rivoli finder du de fleste kædebutikker i lav- og mellemprislejet. Hvis du vil købe noget rigtigt billigt, så er det hos Tati. Dette lavprisvarehus finder du bl.a. i 18. arrondissement. De underlige butikker finder du lidt her og der, men isæt i St. Germain-du-Prés.

Marais-kvarteret er de senere år blivet et populært tilholdssted for trendy shopping, second hand og barhæng. Især om søndagen, hvor butikker i andre bydele holder lukket.

Luksusrestaurant eller hyggelig bistro?

I Paris finder du restauranter for alle slags smag og lyster. Her kan du spise en billig 3-retters middag for under 100 kroner eller gå på luksusrestaurant, hvor en middag koster hundredvis af euro.

En klassisk fransk bistro i budgetklassen er Chartier, der ligger i 17, rue Faubourg-Montmartre, 9. arr. Meget populær og omtalt, så kom tidligt for at slippe for køen!

I Latinerkvarteret ligger udendørsrestauranterne tæt. Tag metroen til Monge, og gå ind i de smalle gyder.

En oplevelse udover det sædvanlige får du på luksusrestauranten George, som ligger højest oppe i Centre Pompidou. Fantastisk udsigt og traditionel fransk gourmetmad.

Barhæng og elegante natklubber

Kvarterer omkring Bastillen har de senere år forvandlet sig til Paris bartætteste område. Ikke langt herfra i 46/48 rue du Faubourg St. Antoine ligger den hippe indendørsbar Barrio Latino. Et fornøjelsespalads i tre etager indrettet i barokstil med røde plyssofaer, guldstukatur og designlamper.

Hvis du virkelig vil hænge i baren, så er det rue Oberkampf. Det populæreste sted er Café de Charbon, der ligger i nr. 103. Hvis der skulle være fyldt, så er der sikkert en anden sjov bar i nærheden

Sjov for børnene i Paris

Til Europas største forlystelserpark, Disneyland® Paris, tager det bare 30 - 40 minutter med lokaltoget. Hos Sembo kan du købe entrébilletterne i forvejen, så slipper du for at stå i kø, når du kommer frem. Vi kan tilbyde 1-dag billetten "Magic Ticket", som gælder i begge parker. Køb hos os i forvejen, så sparer du 15 %!

I Paris nordlige dele ligger Parc de la Villette med videnskabsmuseet ”Cité des Sciences”, der indeholder aktiviteter for både børn og voksne. Du kommer dertil med metroen, Porte de la Villette.

I det sydlige Paris ligger dyreparken Zoo de Vincennes med 1200 dyr. Den omliggende Vincennes-park er en grøn oase og i sig selv et dejligt udflugtsmål. Du kommer dertil med metroen, Porte Dorée.

VI KAN LIDE

  • Le Café du Commerce - Et meget fransk brasserie i tre etager. 51, rue du Commerce, 15. arr. Metro: Av. Emile Zola

  • La Maison du Chocolat – et chokoladepalads uden sidestykke. Til den påskønnede gave. 52, rue François 1er, 8. arr. Metro: George V

  • Tour de Montparnasse – samme fine udsigt som fra Eiffeltårnet men kortere køer. Rue de l’Arrivée, 15. arr, Metro: Montparnasse-Bienvenue.

  • Hvis du vil købe franske vine, så er butikskæden Nicolas et godt valg. Professionel rådgivning og rimelige priser. Nicolas finder du i de fleste parisiske kvaterer, www.nicolas.com.

Turistskat Lokale myndigheder har besluttet at indføre turistskat i Paris. Skatten er € 3/pers./dag for 2-stjernede hoteller, € 4/pers./dag for 3-stjernede, € 6/pers./dag for 4-stjernede, € 7/pers./dag 5-stjernede. Skatten baseres på den officielle klassifikation af hotellet, og må ikke forveksles med Sembos klassifikation. Skatten betales direkte til hotellet, senest ved udcheckning.

Sådan kommer du frem

Med fly: Fra Roissy/Charles de Gaulle går der flybus og lokaltog til centrum flere gange i timen. Bussen tager ca. 45 - 60 min. og koster € 9 - 12. Tog tager ca. 30 - 40 min. og koster € 9. Taxa til centrum koster ca. € 40 - 80, afhængigt af hvortil de skal. Fra Beauvais går der flybusser til Paris i tilslutning til, at et fly ankommer. Det tager ca. 1 - 1½ time og koster € 13. Taxa til Paris koster € 100 - 150. Udlejningsbil kan hentes og afleveres i lufthavnen i forbindelse med dit fly.

I egen bil: Følg blot den "gule vej".

Værd at vide

Læs mere

Skjul

Vis kort