Vores rejsemål » Frankrig » Den Franske Riviera
Den Franske Riviera

Den Franske Riviera

Kysten for dem, der nyder livet

Søg og book rejse

search

Den Franske Riviera

På ”La Côte d’Azur”, som det hedder på fransk, blander kendisser og kongelige sig på de eksklusive restauranter, på kasinoer og yachter.

Her findes der mange helt ægte byer med snævre gyder og terrakottafarvede huse. Sol og svømning under vejende palmer, kulinariske oplevelser og gode vine. Milde aftener, der passer perfekt til at promenere langs stranden. Den franske Riviera tilbyder den helt rigtige atmosfære til dem, der vil nyde livet!

Store byer…

På Rivieraen er der både storbyliv og landlige byer. I Nice, Rivieraens stolte hovedstad, kombinerer du et stort kulturudbud, shopping og natteliv med sol og badning på den syv kilometer lange strand.

Festivalstaden Cannes byder også på pulserende liv og har et omfattende og eksklusivt shopping- og restaurantudbud.

Den folkelige by, Antibes, har en gammel bymidte med snævre stræder. Nabobyen Juan-les-Pins er mere moderne og har sommerens vildeste natteliv.

…og de små byer

Hvis du leder efter landlig charme, skal du vælge nogen af Rivieraens mindre byer. I nærheden af Nice ligger Eze, Cap d’Ail og Villefranche. Alle har panoramaudsigt over Middelhavet og små fine bugter til badning.

Vest for Cannes præges landskabet af det røde Esterel-massiv, som giver regionen en varm egenart. Kør langs den bugtede bjergvej ”La Corniche d’Or”, og oplev nogle af Rivieraens bedste udsigtspunkter. Efter en god times tid er du i St. Raphaël, hvor du får god mad på en af restauranterne langs strandpromenaden.

Lidt længere mod vest kommer du til Sainte-Maxime, som er et fiskerleje, der har vokset sig til en malerisk badeby. Byen er velbesøgt af både turister og kongelige.

”Jetset-hotspots”

Mellem Nice og den italienske grænse ligger fyrstedømmet Monaco, som er en populær adresse for et antal danske idrætsstjerner. Kig på luksus-yachterne i havne La Condamine, eller prøv lykken på kasinoet i Monte Carlo. Hvis du har lyst til at bade, så kan du prøve den meget smukke og næsten klinisk rene strand midt i centrum.

I St. Tropez mødes kendisserne og playboys i løbet af et par intensive uger om sommeren. Den lille fiskerby bliver forvandlet til et hot-spot af eksklusive natklubber, hvor champagnen ser ud til at flyde frit. På andre tidspunkter er St. Tropez en stille om end meget velbjerget fiskerby.

Varierende strande

På Rivieraen finder du alt fra små badebugter til lange brede sandstrande. Det gælder bare om at vælge det, som passer bedst til dig!

Langs den østlige del ved Menton, Monaco og Nice er strandene smalle og oftest med rullesten. Det bliver altid dybt meget hurtigt, og derfor trives de allermindste bedst i hotellets pool.

Læs mere

Skjul

Vis kort