Vores rejsemål » Estland » Storby » Tallinn
Tallinn

Tallinn

Glem alle eventuelt forudfattede meninger om det gamle Østeuropa.

Søg og book rejse

search
 

Tallinn

En weekendrejse til den moderne storby Tallinn med DTF travel garanterer gåafstand til den gamle bydel, god shopping, dramatisk historie, pulserende forlystelsesliv og et uovertruffent prisniveau.

Glem alle eventuelt forudfattede meninger om det gamle Østeuropa. Tallinn er i dag en af Europas hotteste storbyer. Her rejser du hen, hvis du vil opleve et prisniveau, som er et af Europas absolut laveste trods det, at udbud og infrastruktur ligner hvilken som helst anden moderne europæisk storbys.

Middelalder eller KGB? Seværdighederne er mange i Tallinn og afstandene korte. Her blandes middelalderen med nutidshistorie på en herlig måde. Her møder du i løbet af nogle minutter rådhustorvet med dets dejlige udendørsrestauranter, hvor der ofte arrangeres udendørskoncerter om sommeren, middelalderlige kirker, latinerkvartererne, bymuseet eller hvorfor ikke verdens ældste apotek eller KGB's gamle hovedkvarter....Steder værd at besøge uden for den gamle bydel er bl.a. klostret i Pirita og Peter den stores gamle palads.

Europas billigste shopping? ´Hvis du bliver træt af middelalderen og vil bruge din tid på shopping, findes der meget at vælge imellem i Tallinn. Begynd med at besøge det hypermoderne shoppingcenter Viru center www.virukeskus.com i Tallins absolutte centrum. Her finder du Tallinns mest prestigefyldte mærkevarebutikker. Vil du gøre mere lokalbetonede fund, skal du besøge Tallinna Kaubamaja www.kaubmaja.ee. Alkohol i Estland er billigere end her i landet. En liter lokal vodka koter ca. 100 kroner. Vil du besøge et lokalt marked, så skal du besøge Keskusturg markedsplads. Her findes alt mellem himmel og jord. Husk at prutte!

Efter middagen… I Tallinn er det let at finde god mad til en overkommelig pris. Du kan vælge og vrage mellem lokale, middelalderlige og prisbelønnede internationale restauranter. Tallinns restaurant- og natteliv er koncentreret i den gamle bydel. En tre retters gourmet-middag inklusive drikkelse og avec koster ca. 200 kr, mens en middag på en lokal restaurant sjældent overstiger 100 kr inklusive drikkelse. Efter middagen er det almindeligt at besøge en vinbar eller et cigarhus for til sidst at afslutte aftenen på en af Tallinns mange trendsættende natklubber. De livligste udeaftener i Tallinn er torsdage, fredage og lørdage.

Mange arrangementer Tallinn er Estlands kulturelle centrum. Om sommeren er festivaler og koncerter en naturlig del af gadebilledet. Kulturen i Tallinn præges af tradition og nytænkning. Her findes alt fra jazz-, film-, teater-, kor- og kunstfestivaler. Tallinns middelalderlige marked er en af byens absolutte højdepunkter hver sommer. Hvert år arrangeres mere end tyve store kulturelle begivenheder i Tallinn med den gamle bydel som udgangspunkt.

DTF travel KAN LIDE Old Hansa-restauranten i den gamle bydel er et udmærket sted, hvis man vil besøge middelalderen for en aften.

Det rigtige sted at blive set i Tallinn er Moskova. Dejlig bar med udsigt over frihedstorvet og god gourmet-mad.

La Casa del Habano www.havanas.ee er en af tre cigarbarer i Tallinn Her nyder den som vil en fin cigar og en cognac efter middagen.

Hvis du kun er tilfreds med de bedste vine på markedet, skal du besøge vinoteket Gloria Veinikelder www.gloria.ee

Sådan kommer du frem

Med fly: Lufthavnen www.tallinn-airport.ee ligger kun 4 km fra centrum (10 min med taxi). Taxi ca. 60 - 70 EEK til centrum. Bus nr. 2 kører mellem centrum og lufthavnen dagligt mellem kl. 07.00-24.00 hvert 20. min. Bus til centrum ca. 15 EEK.

I egen bil: Skibe fra Stockholm til Helsingfors går flere gange om dagen. Både videre til Tallinn fra Helsingfors (1,5-3 timer) udgår flere gange dagligt fra havnen i Helsingfors.

    Læs mere

    Skjul

    Vis kort