1 / 14

Rejser til Bruxelles

Oplev tintins verden, eller nyd en af belgiernes berømte ølsorter.

Om Bruxelles, Den Flamske Region

Bruxelles er en by med masser af hygge. Perfekt til en weekendtur. Her er gode restauranter, mange udendørsserveringer og mere end 300 slags øl, du kan prøve! Byens torve og gader prydes af udendørsservering forår, sommer og tidligt efterår, og der er et pulserende folkeliv. I Bruxelles finder du et af Europas smukkeste pladser, den majestætiske Grand Place med sine imponerende bygninger med sirlige facader. Her finder du gode restauranter og god mad, hyggelige barer, en fin bymidte med masser af shopping og mange museer. ”Øvre” og ”Nedre” Bruxelles centrum er gåvenligt og let overskueligt. De højt beliggende dele "Upper City" præges af brede avenuer og den store park Parc de Bruxelles. Her ligger kongepaladset, flere museer og byens luksusprægede shoppingstrøg. I downtown Bruxelles er gadebilledet anderledes med trange stræder og velbevarede pladser med mange barer og caféer. Langs Rue Dansaert finder du hippe designerbutikker, trendy restauranter og steder at være. Belgiske createurs og international mærkevareshopping Selv om Bruxelles er en "lille" storby, er her et stort udvalg af både eksklusive mærkevarer og lidt mere farverige designers. De mest luksuriøse shoppingstrøg ligger langs Boulevard de Waterloo og Avenue Louise i byens sydøstlige del. Her ligger internationale mærkevarebutikker side om side med belgiske modeskabere som Chine, Olivier Strelli og den trendy livsstilsbutik I de B. I downtown Bruxelles er der lidt mere farverige butikker og nye designere især i Rue Antoine Dansaert og Rue des Chartreux. Ellers er den lange gågade Rue Neuve et godt tip for tøj og sko i mellemprislejet. Gourmetmad og øl Du tager specielt til Bruxelles for at spise og drikke gode ting! Her ligger tusindvis af restauranter i forskellige prisklasser og mange har fået stjerner i Michelin-guiden. Et område med mange restauranter er Quai aux Briques, hvor du finder den kendte fiskerestaurant François. På Place des Grands Sablons i ”Upper City” er der også mange gode restauranter blandt dem in-stedet Lola, der byder på fransk køkken og minimalistisk indretning. Mange restauranter byder på smagemenuer med forskellige ølsorter til hver ret. Blandt dem er brasseriet Belga Queen i Rue du Fossé aux Loups. Bruxelles by night Når du er færdig med at spise godt, så er der klubber og barer, du kan vælge mellem. Nattelivet er koncentreret i kvarteret omkring Rue Dansaert. Her ligger Walvis, hvor du tager en øl i baren eller en drink ved et af de robuste træborde. I samme gade ligger L'Archeduc, som er en af byens mest trendy klubber. I tværgaden Rue du Chartreux ligger baren Le Greenwich, som er brugt ved mange filmindspilninger. I øvrigt har hvert kvarter i Bruxelles sit lokale ølhak, hvor du kan prøvesmage en af Belgiens 300 ølsorter. Sembo kan lide - På Brasserie Mokafe spiser du belgisk mad og nyder den lokale atmosfære. Galerie du Roi, 9 - Chokoladen… I Belgien fremstiller man store praliner, der er fyldt med nougatcreme eller creme fraîche. Den mest kendte chokolade kommer fra Godiva, der har butikker over hele byen. - Loppemarkedet på Place du Jeu de Balle. Her handles der hver dag, men det bedste udvalg er om søndagen. - Mini-Europe. Hvis du rejser med børn, skal du besøge denne temapark, som er fyldt med 350 modeller af kendte europæiske bygninger. Tag metroen til Heysel.

Kort over Bruxelles

Populære boliger

Byg din rejse med Amelia, vores AI-rejseplanlægger