1 / 12

Om hotellet

Aminess Lume Hotel ligger længst ude på en odde i den søvnige, lille fiskerby Brna. Her venter der postkortsmukke landskaber, ligesom der er roligt og stille, hvilket er perfekt for dig, som ønsker en skøn og afslappende ferie.

Et idyllisk ophold

Hvor end du befinder dig inden for hotellet, er du tæt på havet. Der er kun få skridt ned til hotellets private strand, og du finder det lille poolområde med havudsigt på en ophøjet terrasse over stranden.

Hotellet har en buffetrestaurant med terrasse og fin havudsigt. Det er her, du kan nyde dine måltider, hvis du har bestilt et værelse med morgenmad eller halvpension. Meget af det, som ender på din tallerken, er lokalproduceret, og du kan stole på, at det smager super dejligt!

Hotellet har også en bar, "Val", som serverer kaffe, lækre drinks samt et imponerende udvalg af kroatiske vine.

Hvad kan du lave i området?

Stedet er perfekt til dig, der vil sole dig og bade samt slappe af, læse bøger og måske glemme mobilen og iPad'en for en stund.

Men du kan naturligvis også være aktiv. Omgivelserne består af grønne bakker, og du kan leje cykler i receptionen til at udforske nærområdet på egen hånd. Hvis du vil ud på havet, kan du leje små både og kajakker.

Har du lyst til at prøvesmage forskellige vine, kan du tage et smut til nabobyen Smokvica, en charmerende lille by ca. 5 km inde på øen. Du kan også tage lokalbussen fra Smokvica til øens hovedområde, Korcula, for et besøg i dens historiske bymidte. Afstanden er godt 40 km.

Nogle aftener om ugen kan du endda nyde levende musik på hotellets terrasse.

I byen Brna er aftenlivet forholdsvis begrænset. Der er nogle få caféer og barer samt en enkelt lokal konoba, hvor du kan nyde et glas vin og snacks.

Du bor således

Fine, nyrenoverede og komfortable værelser med blandt andet aircondition, WiFi og minibar. Alle dobbeltværelser har balkon. Aircondition, opvarmning, sat-tv, telefon, internet, minibar, hårtørrer, bruser og toilet.

Bygningens faciliteter

Reception, restaurant, morgenmadsrestaurant, udendørspool, solstol, strandservice, bar, diskotek/underholdning, Wi-Fi, parkering.

Tilvalg

Barneseng bookes på forhånd, gratis. Husdyr mod betaling.

Andet

Daglig rengøring indgår. Sengelinned og håndklæder indgår. Turistskat indgår.

4 etager, elevator.

Ekstranætter

15% rabat i perioderne 17/5-30/5 2024 eller 6/7-22/7 2024. 10% rabat i perioden 30/5-6/7 2024.

Ankomst

24 timers reception. Indcheckningstid: 15:00, udcheckningstid: 10:00.

Kort over Aminess Lume Hotel

Adresse

Aminess Lume Hotel

Smokvica, Dubrovnik-Neretva, Kroatien

N 42.9040795744708 E 16.856237332652285

Byg din rejse med Amelia, vores AI-rejseplanlægger