Paris

VÆRD AT VIDE I PARIS

Turistkontorer
L'office de tourisme de Paris, 25,Rue des Pyramides, F-75001. Tel: +33 (0)8 92 68 30 00.
Åbent: 1. nov. - 31. maj (lukket 1. maj). Man. - lør. 10 - 19, søn. og røde dage 11 - 19
1. juni - 31. okt. Åbent alle dage 9 - 19.

Yderligere oplysninger på www.parisinfo.com

Transportmuligheder
Fra lufthavnen Charles de Gaulle/Roissy går der flybusser 4 gange/time til Opera Garnier og Triumfbuen. Turen tager ca. 45 - 60 min. og koster ca. € 8,30. Der går også lokaltog, såkaldt RER til en masse stationer i det centrale Paris. Turen koster ca. € 8 og tager 30 - 45 min. Taxa ind til byen koster ca. 40 - 55 afhængigt af hvor i Paris, man skal til.

En nem og god måde at komme rundt til Paris mange seværdigheder er at bruge métroen. Det finmaskede metronet består af ca. 300 stationer og med hjælp af et kort over systemet, kommer du nemt til det sted, du vil. En enkelttur koster € 1,40, og et rabathæfte (Carnet) med ti enkeltrejser koster € 10,70. Rejser du meget på en dag, kan et "Carte Mobilis" betale sig. Det koster € 5,40 og gælder til et ubegrænset antal rejser i den indre by på en dag. Bliver du længere, er der Paris Visit Pass, som gælder 1, 2, 3 eller 5 dage. Prisen afhænger af, hvor mange zoner, du skal rejse i. Børn under 4 år kører gratis, og børn fra 4 - 9 år kører for halv pris. Billetter og rejsepas køber du på metrostationerne.

Ledige taxaer kan nemt ses på de oplyste skilte på taget. Det er sjældent, at man kan overtale en parisisk chauffør til at tage mere end tre personer. Sædet foran bruges ofte som aflastningsplads til alle mulige ting. Taxaen ligger på ca. € 8 - 10 for en kortere tur i den indre by.

SOS
Det hurtigste nummer ved ulykker er brandvæsenets 15. Fra mobiltelefonen kan du også ringe 112.

Apotek
Det franske ord for apotek er "Pharmacie". Hvis du har brug for medicin på et tidspunkt af døgnet, henviser en gul seddel på apoteksdøren, hvor det nærmeste døgnapotek er.

Vand
Vandet fra hanen kan drikkes, selv om franskmændene elsker mineralvand.

El og telefon
Kontakterne er som i Sverige, og spændingen er 220 volt. På posthuset eller i tobaksforretninger kan du købe "télécarte", telefonkort. Hvis du skal ringe til Sverige, skal du indtaste 00 46 og derefter retningsnummer (uden nul).

Museumspas
Hvis du har planer om at besøge flere af Paris museer, er det en god idé at købe et museumspas. Dette pas giver dig gratis indgang til mere end 70 museer og monumenter i Paris-regionen. Du kan vælge mellem 1, 2, 3 eller 5 dage. Passet koster fra ca. € 20. Fordelen med museumspasset er, at du slipper for at stå i kø for at købe billet. På de fleste museer er der gratis adgang for børn op til 18 år, men du skal stå i kø for at få disse gratisbilletter. Museumspasset kan købes på de fleste museer, turistkontorer og i boghandlen FNAC.

Åbningstider
Butikkerne i Frankrig holder normal åbent mandag - fredag 10 - 19. Få butikker har frokostlukket i Paris og større varehuse holder åbnet længere en aften om ugen (normalt torsdag). Mindre "boutiquer" har nogle gange lukket om mandagen og så være åbne mellem 10.00 og 19.00 tirsdag til lørdag.

Ambassaden
Ambassade de Suède, 17, Rue Barbet-de-Jouy,
75007 Paris.
Telefon: +33 (0)1 44 18 88 00
Metro: St. Francois Xavier
  UDSKRIV SIDEN Luk vinduet