| Ting du skal vide, når du tager på Kør-selv ferie med DTF |
Når du bestiller din rejse, angiver du, hvor mange der skal deltage på rejsen, og hvor mange værelser du skal bruge. Antallet af deltagere og værelser vil fremgå af din faktura. Når du ankommer til hotellet, kan du som udgangspunkt ikke regne med, at der er flere værelser til rådighed, end der er nævnt på fakturaen. Skulle du alligevel ønske et ekstra værelse, er du velkommen til at spørge på hotellet, om det er muligt.
Du kan selvfølgelig også altid ringe til os, og, hvis det er muligt, bestille et ekstra værelse. |
| Du kan normalvis ankomme til hotellet frem til kl. 18.00 på ankomstdagen, og på afrejsedagen skal du tjekke ud mellem kl. 10.00 og 12.00 afhængigt at, hvilket hotel du bor på. Hvis du ønsker at ændre ankomst- eller afrejsetidspunkt, kan du forsøge at lave en aftale med hotellet. |
Når vi tager imod din rejsebestilling, tager vi et ekspeditionsgebyr, som skal dække de omkostninger, vi har i forbindelse med at ekspedere din bestilling.
Gebyret varierer alt afhængig af, om du bestiller online eller pr. telefon, og hvordan du ønsker at modtage din faktura og rejsebilag. Priserne er som følger:
Faktura og rejsebilag pr. post - Telefonisk bestilling: 79,-
Faktura og rejsebilag pr. mail - Online bestilling: 59,-
- Telefonisk bestilling: 79,-
Online bestilling - 59 kr./79 kr.
Telefonisk bestilling - 79 kr. |
Når vi har bekræftet din bestilling, er den bindende.
Du skal betale hele opholdets pris senest på det forfaldstidspunkt, som fremgår af din faktura.
Hvis du bestiller dit ophold senere end 4 uger før opholdet begynder, skal du betale hele beløbet lige så snart, du har modtaget en bekræftelse fra os.
Betaler du din rejse online med kreditkort, bliver det fulde beløb trukket med det samme.
Du kan betale med Dankort, Visakort, Mastercard og Girokort.
Hvis du får brug for en kopi af din ordrebekræftelse, kan du ringe til os på 70 23 14 10, så sender vi en til dig.
Der gælder særlige forhold for bestilling og betaling af Last Minute og Rejseauktionen. For mere information om det, kan du læse afsnittet om Last Minute og Rejseauktionen. |
| Tag et døgn ekstra – det er billigere end du tror! |
| Vi vil anbefale dig at undersøge mulighederne for ekstra overnatninger på dit ophold. Det er ofte meget billigere, end du tror. Hvis du er interesseret i at finde ud af, om det er muligt at få en ekstra overnatning på lige netop dit ophold, kan du ringe til os på 70 23 14 10. |
| Fortrydelsesforsikring - hvorfor? |
Vil du hellere rejse 14 dage senere? Er mormors fødselsdag kommet i vejen? Er du blevet syg? Er din bil brændt sammen eller er du bare forhindret i at rejse – så gør brug af vores nye fleksible fortrydelsesforsikring.
Vores fleksible fortrydelsesforsikring gør det nemmere end nogensinde før at afbestille rejsen helt indtil dagen før ankomst, senest klokken 12.00 - vi behøver ingen begrundelse eller dokumentation for, hvorfor du ønsker at afbestille. Så uanset årsag, kan du hos os altid få dine penge retur, hvis noget forhindrer dig i at rejse. Det kalder vi afbestilling uden besvær...
Hvornår skal jeg tegne fortrydelsesforsikringen? Fortrydelsesforsikringen køber du blot samtidig med, at du bestiller din rejse.
Du har selvfølgelig også mulighed for at tilkøbe forsikringen frem til 14 dage efter din bestilling.
Fortrydelsesforsikringen kan ikke tilkøbes i forbindelse med de meget billige ophold vi tilbyder på Last Minute, på rejseauktionen og på 24 Hour Mania. Ligeledes kan forsikringen ikke anvendes ved køb af flyrejser, feriehuse, gavekort, ophold til Disneyland® eller ophold fra Best Travel og Check Point Travel.
Fortrydelsesforsikringen sikrer tilbagebetaling af hele opholdet uanset årsag til afbestilling.
Hvornår skal jeg senest afbestille? Indtil 1 dag før ankomst – og du behøver slet ikke give os en begrundelse eller vise os dokumentation!
Fortrydelsesforsikringen koster kun:
1-3 overnatninger: kr. 69,- pr. voksen
kr. 34,- pr. barn
4 overnatninger eller flere: kr. 149,- pr. voksen
kr.69,- pr. barn
Lejlighed: kr. 250,- pr. lejlighed
Forsikringen er fra Gouda Rejseforsikring og administreres i samarbejde med DTF travel. |
| Hvis du ikke har købt en fortrydelsesforsikring - hvad så? |
Ifølge forbrugeraftaleloven er der ikke fortrydelsesret på køb af rejser.
I DTF koncernen kan en afbestilling dog finde sted indtil 14 dage før opholdets begyndelse mod et gebyr på 20% af rejsens pris. Ved afbestilling senere end 14 dage, men tidligere end 8 dage før opholdet, tilbagebetales det indbetalte beløb minus 50%. Ved afbestilling efter dette tidspunkt, er refusion ikke mulig.
Afbestilling kan finde sted mod betaling af gebyr.
Dette beregnes således:
- Indtil 15 dage før ankomst betales 20 % af rejsens pris.
- Fra 8 til 14 dage før ankomst betales 50 % af rejsens pris.
- Senere end 7 dage før ankomst betales 100 % af rejsens pris.
Ændringer indtil 15 dage før ankomst kan foretages mod et gebyr. Kunder har ret til at overdrage opholdet til en anden person, forudsat at DTF travel a/s modtager meddelelsen herom senest 3 dage før ankomst.
Ovenstående gælder dog ikke Last Minute-ophold, ophold købt på auktioner samt gruppe/pakkerejser.
Tilbagebetaling af på begyndte ophold
Påbegyndt ophold refunderes ikke.
Gæster, der ikke benytter alle ydelser, kan ikke kræve refusion for ubenyttede ydelser. |
Som gæst er det dit eget ansvar at forsikre dig og dine ejendele, når du tager af sted på et ophold med DTF travel. Vi og hotellet påtager os ikke ansvaret for dig og dine medrejsende samt jeres ejendele, i den periode I bor på hotellet eller under transporten til og fra hotellet.
I DTF travel formidler vi hotelophold, og vi tager derfor kun ansvar for fejl eller mangler, som direkte kan føres tilbage til os.
Vi forbeholder os retten til at ændre prisen, som følge af ændringer i skatter og afgifter, oliepriser, strejker, lock-out, force majeure eller andre forhold, som vi ikke på forhånd har kunnet afværge. |
Vi håber selvfølgelig ikke, at du vil finde grund til reklamation i løbet af dit ophold. Skulle det alligevel ske, er det vigtigt, at du følger følgende retningslinjer for reklamation.
I det tilfælde, hvor du og hotellets personale ikke har kunnet afklare reklamationen direkte på hotellet, skal du stile en skriftlig klage til os. Vi vil herefter videreekspedere klagen til hotellet, hvor vi beder dem om en skriftlig redegørelse. Det er vigtigt, at du altid forelægger din klage til hotellet først, så de har mulighed for at udbedre klagepunktet – ellers afviser hotellet ofte de skriftlige klager fra os.
Klagen skal være os i hænde senest 14 dage efter, at du er kommet hjem fra opholdet. |
- Find det hotel, hvor du ønsker at rejse hen.
- Vælg ankomst dato.
- Angiv antal personer og værelser.
- Angiv dine personlige informationer.
- Betal enten via kreditkort eller få tilsendt en faktura.
- Bekræft dit køb. |
|
| Generelle betingelser ved Pakkerejser |
Fra 1.oktober 1993 er alle rejsearrangementer underlagt »Lov om pakkerejser «,der harmoniserer reglerne i Europa og yder en mere udstrakt forbrugerbeskyttelse.
Ifølge lovgivningen skal rejsebureauerne kunne dokumentere, at de har gjort forbrugerne opmærksomme på alle tænkelige eventualiteter; rejsens præcise forløb, alle formaliteter og omkostninger, mulige ændringer og desuden skal aftalegrundlaget være meget klart ved rejsens bestilling (dvs. inden De bekræfter bestillingen ved at indbetale depositum).
Dette er en lidt stor mundfuld, der kan være svær at overskue både for os og vore kunder, men vi skal i det følgende forsøge at give Dem et overblik over, hvordan vi forvalter lovgivningen.
Husk; det er en udtrykkelig forudsætning, at De har sat dem grundigt ind i rejsens aftalegrundlag.
Principielt omfatter loven alle »Pakkerejser «,men ikke egentlige, typiske forretningsrejser eller transporter (f.eks. flybilletter). Aftalegrundlaget består af følgende elementer:
Rejseprogram, faktura, rejseplan, generelle betingelser, praktiske rejsetips.
A. Rejseprogrammet indeholder en grundig rejsebeskrivelse, aktuelle priser og angivelse af forventede ekstraomkostninger samt særlige bestemmelser eller oplysninger, der er aktuelle i forbindelse med den konkrete rejse. Oplysninger om flytider, visumbestemmelser m.v. vil imidlertid sjældent forekomme i rejseprogrammet, da disse ændres relativt hyppigt.
B. Fakturaen optræder her kun som en regnskabsteknisk foranstaltning med det samlede beløb, specifikation af pris og betalingsbetingelser.
C. Rejseplanen: Her anfører vi alle de aktuelle oplysninger og informationer: Deltagernes navne, rejse- og flyplan, visumbestemmelser m.m. Desuden anføres eventuelle afvigelser i forhold til rejseprogrammets og rejsebureauets generelle betingelser. Uanset hvad der er anført andre steder i det fremsendte materiale, er oplysningerne på rejseplanen det mest aktuelle og derfor det gældende.
D. generelle betingelser: Vi har standardiseret vore generelle betingelser i henhold til lovgivningen og Danmarks Rejsebureauforenings bestemmelser. Disse bestemmelser skal ses i sammenhæng med deltagerbeviset og det øvrige materiale. Såfremt der gælder særlige bestemmelser for Deres rejse skal dette fremgå af rejseplanen
E. Praktiske Rejsetips: I forbindelse med mange af vore rejser udleverer vi nogle praktiske rejsetips. Disse er først og fremmest ment som en hjælp og service til vore kunder, selvom de kan indeholde oplysninger af mere formel karakter.
HUSK:»VI FORUDSÆTTER ALTID, AT VORE KUNDER ER BEKENDT MED ALT UDLEVERET MATERIALE «!!!| Tilmeldingen til en rejse er bindende for såvel forbruger som rejsebureau, når depositum er betalt. |
Ved tilmeldingen betales et depositum på 30% pr. person. Afbestillingsforsikring ved sygdom skal indbetales samtidigt med depositum.
Restbeløbet skal være indbetalt senest 45 dage før afrejse. Ved bestilling efter 45 dage betales hele beløbet ved fakturaens modtagelse. Rejsedokumenterne
vil normalt blive fremsendt således, at De har dem i hænde senest 7 dage før afrejse. Såfremt fristen for indbetaling af restbeløbet ikke er overholdt, vil
man ikke være sikret mod unødvendige ændringer. |
Følgende regler er gældende, såfremt der ikke er anført andre bestemmelser på Deres deltagerbevis. Vi gør opmærksom på, at der kan
være ekstraordinære omkostninger forbundet med enkelte rejser. Ved afbestilling af rejser efter endelig bekræftelse og indbetaling af depositum opkræves et
ekspeditionsgebyr på 10% af rejsens pris dog maksimum kr. 1000 pr. deltager. Ved afbestilling 60-45 dage før afrejse opkræves et gebyr på 25% af -rejsens
pris. Ved afbestilling 44-15 dage før afrejsen opkræves et gebyr på 85%af rejsens pris. Afbestilling herefter: kunden har ikke krav på godtgørelse. Såfremt
der inden for et tidsrum af 14 dage før rejsens påbegyndelse forekommer krigs-hand-linger, naturkatastrofer, livsfarlige smitsomme sygdomme og andre hermed
ligestillede begivenheder kan rejsen afbestilles vederlagsfrit. Det vil dog være en betingelse, at hjemlandets myndigheder (Udenrigsministeriet) direkte
fraråder rejser til det pågældende område, og at begivenhederne er opstået efter rejsens bestilling. |
| AFBESTILLINGSFORSIKRING I FORBINDELSE MED SYGDOM |
Vi har lavet en standard forsikring for alle rejsende. Ved at tegne denne forsikring kan rejsen afbestilles uden omkostninger (udover
forsikringen og evt. ekspeditionsgebyr)i følgende situationer:
A. Ved akut opstået sygdom, der kræver sengeleje (lægeattest)eller hospitalsbehandling.
B. Dødsfald i nærmeste familie (forældre, børn, bedsteforældre).
C. Indbrud og anden alvorlig kriminel handling samt konkursbegæring mod egen virksomhed.
Forsikringspræmien refunderes ikke i forbindelse med nogen form for afbestilling. Ved individuelle særligt kostbare arrangementer (f.eks. krydstogter,
specialsafari og luksusrejser i højsæsonen),må man påregne en højere forsikringspræmie. |
Såfremt De udover den anførte rejserute har særlige krav til Deres billets fleksibilitet, skal de være anført i rejseplanen. Vi gør
opmærksom på, at det er meget vigtigt, at Deres navn(e)på deltagerbevis og især alle billetter stemmer overens med Deres aktuelle pas. Kunstnernavne og
mellemnavne må ikke benyttes som efternavn. De anførte tider er lokal tid. Ændringer kan forekomme såfremt rejseplanen er udarbejdet længe før skift til og
fra sommertid eller ændringer i luftfartsselskabernes fartplaner, hvilket normalt sker 1.april og 1.oktober.Det er derfor vigtigt, at De kontrollerer
afgangstiderne i de fremsendte billetter. Såfremt disse tider afviger fra denne rejseplan eller eventuelt en korrigeret rejseplan, bør De omgående kontakte
bureauet.
På de fleste grupperejser og egentlige programrejser vil bureauets repræsentanter drage omsorg for denne bekræftelse af reservationen, men De bedes venligst
være opmærksom herpå. Normalt er check-in en til to timer før afrejse, hvilket betyder, at man skal have foretaget check-in en time før. Det er ikke nok at
have lufthavnen i syne. Enkelte flyselskaber kræver tidligere check-in, hvilket også er relativt hyppigt i andre lande. Dette vil være anført på
rejseplanen. |
Rejseplanen indeholder en flyplan (eventuelt som ekstra bilag) med aktuelle flytider (lokaltider) samt al den service De har bestilt
på destinationen, medmindre denne fremgår af fakturaen. Rejseplanen omfatter således: Hotel, pension, transporter, billeje, udflugter etc. Meget omfattende
arrangementer vil blive anført på et specielt bilag. Denne service vil normalt også blive udskrevet på et rejsedokument (Voucher),der skal medbringes til
hotellet eller vor repræsentant. Såfremt De deltager i en rejse med rejseleder eller på et fast programarrangement, vil de normalt IKKE få udleveret voucher
hjemmefra. |
Hvor intet andet udtrykkeligt er anført, gælder visum-oplysningerne på rejseplanen for statsborgere i besiddelse af pas udstedt i
statsborgerens hjemland, ligesom oplysningerne er relateret til den opgivne rejseplan. Har man planer om at ændre rejseforløbet (herunder rejselængden),kan
helt andre regler være gældende. Man bør være opmærksom på, at formalia kan ændres mellem bestillingstidspunktet og afrejsetidspunktet.
OBS: Der stilles ofte også visumkrav i forbindelse med transit. Passet skal mindst være gyldigt i 6 måneder efter ankomsten til destinationen. Udenlandske
statsborgere bør forinden bestilling af rejsen undersøge eventuelle visumkrav. Den rejsende har pligt til at sørge for gyldigt pas og visum samt give
bureauet korrekte oplysninger om f.eks. navn og statsborgerskab m.v. Vi skal gøre opmærksom på, at ekspeditionstiden for visum til visse lande (f.eks. mange
lande i Vest - og Centralafrika og andre lidt besøgte steder)kan være mange uger. Såfremt visumansøgninger ekspederes gennem bureauet, må man påregne et
ekspeditionsgebyr. Bureauet påtaget sig intet ansvar for kunder, der af en eller anden ukendt grund afvises ved grænsen. Nogle lande stiller krav om passende
valutabesiddelse og gyldig returbillet ved ankomsten. |
Bureauet giver oplysninger om vaccinationskrav men ikke nødvendigvis om anbefalede profylaktiske foranstaltninger, der bør indhentes
hos egen læge. Når bureauet alligevel giver oplysning om anbefalede profylaktiske foranstaltninger, skal det betragtes som en service uden lægeligt ansvar.
Opfyldelsen af vaccinationskrav skal kunne dokumenteres ved internationalt gult certifikat. Det mest udbredte krav i forbindelse med rejser i tropiske egne
er »Gul feber «. |
| Du har normalt ret til at overdrage rejsen til en anden. Du må give arrangøren besked i rimelig tid og forvente at skulle betale for at få ændret billetter o.l. Hvis der stilles særlige krav til de rejsende, fx alder eller fysik, skal den du overdrager rejsen til kunne opfylde kravene. I nogle tilfælde er det ikke muligt at ændre billetter o.l., og så kan rejsen ikke overdrages til andre. |
Ifølge lovgivningen kan rejsearrangøren forhøje den aftalte pris som følge af: stigende transportomkostninger (herunder
brændstofpriser), ændrede skatter, afgifter og gebyrer samt ændrede valutakurser. Ved individuelle arrangementer som afregnes i $ (f.eks. billet i USA,
Airpas og hotelpas osv.)anføres kursen på deltagerbeviset. Vi beregner prisen som middelkursen rundet op til nærmeste hele tal deleligt med 10. Prisen
reguleres såfremt kursen ændres +/- 4% på tidspunktet, hvor restbetalingen modtages. I forbindelse med grupperejser opgivet i danske kroner vil
prisstigninger finde sted efter følgende principper:
1)Ved ændringer af flypriser, samtlige afgifter og skatter med det aktuelle beløb såfremt dette overstiger 100 kr.
2)Valutaændringer på mere end +5%eller -10% i forhold til prislistens udgivelsesdag. Prisændringen vil kun omfatte omkostninger vedrørende den aktuelle
valuta og altså ikke hele pakkens pris. |
Såfremt der ikke er tilstrækkelig tilslutning til en programsat rejse, vil den kunne blive aflyst op til 14 dage før afrejse.
Bureauet vil under normale omstændigheder altid gennemføre en rejse med skandinavisk rejseleder, når 30 deltagere har meldt sig. Det skal bemærkes, at mange
rejser gennemføres med mindre deltagelse (se venligst de enkelte programmer). Rejsen kan ligeledes aflyses, på grund af udefra kommende omstændigheder som
bureauet og dets samarbejdspartnere ikke har indflydelse på eller haft mulighed for at forudse (Force majeure lignende forhold).I ovennævnte tilfælde har
kunden intet krav på erstatning udover refundering af rejsens pris. Såfremt oven-stående skulle ske, vil bureauet altid forsøge at tilbyde et reelt
alternativ. |
| ÆNDRINGER AF REJSENS FORLØB |
Principielt kan bureauet (jf. lovgivningen) ikke foretage væsentlige ændringer af rejses forløb efter bestillingen. Det er derfor
vigtigt, at De gør bureauet opmærksom på særlige forudsætninger/ønsker i forbindelse med den bestilte rejse. Eventuelle forudsætninger skal påføres faktura.
Formålet er at sikre Dem mod at få et dårligere produkt end bestilt, eller for den sagsskyld et bedre men uønsket produkt. Såfremt det alligevel sker, har De
ret til at aflyse rejsen og få alle penge refunderet samt erstatning for dokumenterede tab (visum, vaccinationer m.m.). Lovgivningen tager desværre ikke
højde for rejseændringer, der er i deltagernes interesse. DTF forbeholder sig ret til at flytte gæster til andet hotel af minimum samme standard. På en stor
del af vore »eventyrprægede« rejser, arbejder vi med sene ændringer (for så vidt det er muligt) for at skabe den bedst mulige rejse under hensyntagen til
vejr samt andre lokale forhold og begivenheder. Ved flyforsinkelser er bureauet umiddelbart ansvarlig som repræsentant for flyselskabet, hvorfor
reklamationer skal rettes til bureauet. Bureauets ansvar rækker dog ikke udover de internationale bestemmelser og konventioners begrænsninger (delvist
aftrykt i flybilletterne). Disse konventioner er eksempelvis: Warszawa konventionen (flytransport), Athen konventionen (søtransport)og COTIF/CIF
(togtransport). Dette betyder i praksis, at man kun har udsigt til meget små kompensationer ved større forsinkelser (på niveau med de mange
kredit-kortforsikringer, der i øvrigt også vil gøre modkrav overfor selskabet).Såfremt man under rejsens forløb konstaterer, at denne er mangelfuld i forhold
til det købte, skal man øjeblikkeligt kræve manglen afhjulpet. |
| TILSKADEKOMST OG OVERFALD |
Alle rejsende skal være behørigt forsikrede. Dette gælder især sygdoms- og hjemtransportforsikring m.m. ved oversøiske rejser
(udenfor Europa),hvor Sygesikringen ikke dækker. På deltagerbeviset anfører vi altid tilbud om forsikring (i henhold til lovgivningen), og hvor intet andet
er aftalt, anføres altid en forsikring med den højeste sygdoms- og hjemtransport dækning, men uden dækning for rejsegods m.v., der normalt er inkluderet i en
familie- eller husstandsforsikring. Forsikringsbrochure vedlægges og bør gennemlæses, da man selv er ansvarlig for den ønskede dækning. Det er en
forudsætning for deltagelse i rejsen, at man optræder ansvarsfuldt og hensynsfuldt, herunder retter sig efter bureauets og dets repræsentanters anvisninger.
Det frarådes at rejsende til fremmede verdensdele bevæger sig rundt på egen hånd i ukendte og afsides liggende områder specielt efter mørkets frembrud.
Såfremt man ønsker at være på »egen boldgade «,bør det altid ske efter samråd med bureauet eller dets stedlige repræsentanter. Såfremt bureauet ikke er
repræsenteret på destinationen, bør De konsultere relevante guidebøger, der ofte giver gode, pålidelige informationer om detaljerede forhold. Skulle uheldet
opstå vil man altid kunne søge hjælp på konsulatet eller ambassaden eller på de øvrige EU landenes repræsentationer, såfremt hjemlandet ikke er
repræ-senteret. |
En del skatter og afgifter opkræves i forbindelse med billetudstedelsen, og er således inkluderet i rejsens pris. En del lokale
skatter kan imidlertid ikke opkræves på forhånd og skal betales på stedet. Det er ofte lufthavnsafgifter og enkelte nationalpark-afgifter. Disse afgifter vil
normalt være anført på deltagerbeviset til Deres orientering. Vi skal dog gøre opmærksom på,at afgifterne kan ændres mellem bestillingstidspunktet og
afrejsen. Disse skatter varierer meget fra land til land, men ligger oftest mellem USD:10 -20. |
Som allerede nævnt forudsætter Deres deltagelse i den aktuelle rejse, at De er bekendt med de givne oplysninger, herunder oplysninger
fra rejseprogram og rejseplan samt at De følger de her givne anvisninger. Det skal desuden bemærkes, at De forventes at være bekendt med almindelige
offentligt tilgængelig informationer om den aktuelle politiske, sundhedsmæssige samt natur- og klimamæssige situation på destinationen. At respektere
ordensbestemmelserne der gælder hoteller, transport m.v. |
Eventuelle reklamationer må straks fremsættes til rejselederen så snart den konstateres, således at bureauet kan forsøge straks at
afhjælpe en eventuel mangel. Findes der ikke umiddelbart en tilfredsstillende løsning kan klagen indbringes skriftligt senest 8 dage efter rejsens
afslutning. Eventuelle uoverensstemmelser kan herefter indberettes til Rejseankenævnet. Alle søgsmål mod DTF travel skal reguleres efter dansk ret. Værneting
for søgsmål: Hjørring.
Medlem af rejsegarantifonden nr. 1061 og Danmarks Rejsebureau Forening. DTF travel a/s |
|
| Generelle betingelser for Last Minute |
DTF travel giver dig muligheden for at komme på en billig rejse med vores Last Minute tilbud. Last Minute tilbud er meget billige specialtilbud, som vi ofte udbyder i et begrænset antal med kort tid til, at de skal benyttes.
Nogle Last Minute tilbud kan du dog booke helt op til 4 uger frem i tiden.
Når du booker Last Minute tilbud, gælder der andre betingelser, end når du booker vores almindelige produkter. ”Generelle betingelser for Last Minute” omhandler disse betingelser.
Visse Last Minute tilbud er dog mulige at booke helt op til 4 uger frem i tiden.
Når du booker Last Minute tilbud, gør der sig andre betingelser gældende end når du booker vores almindelige produkter. De er som følger: | Vores Last Minute tilbud bliver frigivet som følger: |
• Fredag kl. 14.00
• Lørdag kl. 14.00
• Søndag kl. 11.00
• Mandag kl. 15.00
• Tirsdag kl. 15.00 (events frigives) & 16.00(rejser frigives)
• Onsdag kl. 10.00
• Torsdag kl. 10.00
Det gælder om at være hurtig på aftrækkeren Udbuddet af vores Last Minute tilbud er begrænset. Derfor er det kun muligt at booke ét tilbud pr. medlem om ugen. Typisk kan du booke ét dobbeltværelse eller én pakke med to billetter. Det betyder også, at Last Minute tilbud kun gælder for to personer, og at du ikke har mulighed for at tilkøbe ekstra personer eller dage på lige netop Last Minute tilbuddene.
Last Minute tilbuddene bookes efter først-til-mølle-princippet, og nogle uger bliver de billigste produkter udsolgt på bare få minutter, så det gælder om at være hurtig på aftrækkeren.
Hvem kan booke Last Minute tilbud? For at booke et Last Minute tilbud skal du være medlem af DTF CLUB PLUS. Medlemskabet er personligt, hvilket vil sige, at du ikke kan bestille Last Minute tilbud til andre end dig selv og din ledsager.
Sådan betaler du Når du bestiller vores Last Minute tilbud, skal de betales online med Dankort, Visa/Dankort eller Mastercard. Det skyldes, at de ophold og events, vi sælger igennem Last Minute, ofte finder sted kort tid efter, at de sættes i udbud, og at vi derfor ikke kan nå at acceptere andre betalingsformer. Af samme grund, kan du heller ikke anvende rejsepræmiebeviser, gavekort eller andre rabat former som betalingsmiddel.
Vi forbeholder os retten til at offentliggøre navne og bopæle på de personer, som køber Last Minute tilbud på vores hjemmeside. |
| Sådan fungerer Last Minute |
For at benytte tilbuddene, kræver det, at du har adgang til en PC.
Last Minute tilbuddene fungerer som følger:
• Når du trykker på ”Bestil-knappen”, reserverer du det pågældende tilbud.
• Når du har reserveret opholdet, har du 30 minutter til at indtaste dine person- og betalingsoplysninger, og til at udføre bestillingen.
• Du skal være opmærksom på, at hvis du ikke gennemfører din bestilling inden for de 30 minutter, vil reservationen bortfalde, og tilbuddet bliver igen tilgængeligt på Last Minute forsiden på vores hjemmeside.
• Last Minute tilbuddene er bindende, og kan ikke afbestilles eller ændres. |
|
| Generelle betingelser for 24 Hour Mania |
24-HOUR-MANIA er en 24-timers rejseauktion, hvor vi giver dig mulighed for at købe vores hotelophold til en stadig lavere pris. For hvert kvarter falder prisen på hotelopholdene nemlig med én procent af den oprindelige pris.
Der er ikke nogen nedre prisgrænse, og derfor kan priserne blive meget lave.
Når du booker vores 24-HOUR-MANIA tilbud, gælder der andre betingelser, end når du booker vores almindelige produkter. ”Generelle betingelser for 24 Hour Mania” omhandler disse betingelser. | Hvem kan booke tilbuddene, og hvor mange tilbud må der bookes? |
For at booke 24-HOUR-MANIA tilbuddene skal du være medlem af DTF’s PLUSCLUB.
PLUS-medlemskabet er personligt, hvilket vil sige, at du ikke kan bestille 24-HOUR-MANIA tilbud til andre end dig selv og din ledsager.
Udbuddet af vores 24-HOUR-MANIA tilbud er begrænset. Derfor kan du kun booke ét tilbud om ugen. Det drejer sig typisk om ét dobbeltværelse. Det betyder også, at 24-HOUR-MANIA tilbud kun gælder for to personer, og at du ikke har mulighed for at tilkøbe ekstra personer, eller dage på disse tilbud.
24-HOUR-MANIA tilbuddene bookes efter først-til-mølle-princippet. Her gælder det både om at have is i maven og timing, for hvis du booker rejsen for ”tidligt”, kan det være, at du kunne have fået rejsen billigere, og omvendt – hvis du venter for længe, risikerer du at miste rejsen til en anden.
Sådan betaler du Når du bestiller vores 24-HOUR-MANIA tilbud, skal de betales online med Dankort, Visa dankort eller Mastercard. Det skyldes, at de ophold vi sælger igennem 24-HOUR-MANIA, ofte finder sted kort tid efter, at de sættes i udbud, og at vi derfor ikke kan nå at acceptere andre betalingsformer. Af samme grund kan du heller ikke anvende rejsepræmiebeviser, gavekort eller andre rabat former som betalingsmiddel.
Vi forbeholder os retten til at offentliggøre navne og bopæle på de personer, som køber 24- HOUR-MANIA tilbud på vores hjemmeside. |
| Sådan fungerer 24-HOUR-MANIA |
For at benytte tilbuddene kræver det, at du har adgang til en PC.
24-HOUR-MANIA fungerer som følger:
• Når du trykker på ”bestil-knappen”, reserverer du det pågældende tilbud.
• Når du har reserveret opholdet, har du 10 minutter til at indtaste dine person- og betalingsoplysninger og til at udføre bestillingen.
• Du skal være opmærksom på, at hvis du ikke gennemfører din bestilling inden for de 10 minutter, vil reservationen bortfalde, og tilbuddet bliver igen tilgængeligt på 24-HOUR-MANIA forsiden på vores hjemmeside.
• Du skal ligeledes være opmærksom på, at du kun har mulighed for at reservere det pågældende hotel tre gange. Herefter er chancen for at booke hotellet opbrugt.
• 24-HORU-MANIA tilbuddene er bindende, og du kan ikke afbestille eller ændre dem. |
|
| Generelle betingelser for Auktioner |
På vores rejseauktion kan du byde på et af de udvalgte produkter, og dermed muligvis blive den glade ejer af en rejse. Rejseauktionerne slutter hver dag klokken 12.00 – og er du den højestbydende i auktionen på det tidspunkt, er du altså den heldige ejer af et ophold.
I det følgende kommer der en oversigt over de ting, du bør være opmærksom på, når du deltager i vores auktion.
Hvem kan deltage i auktionen, og hvor mange ophold må du byde på? For at deltage i vores auktioner skal du være DTF CLUBmedlem.Medlemskabet er personligt, hvilket vil sige, at du ikke kan booke auktionstilbud til andre end dig selv og din ledsager.
Derudover skal du være mindst 18 år, og have fast bopæl i Danmark.
Sådan betaler du Når du har fået rejsen ved at være højestbydende ved auktionens slutning, modtager du en ”vindermail”.
Derefter skal du kontakte os, så vi kan få dine personlige oplysninger, og fremsende en faktura til betaling.
Sådan forholder det sig, når du har budt på auktionen Hvis du først har budt på auktionen, er dit bud bindende, og du kan dermed ikke trække det tilbage. Når du har købt et ophold igennem auktionen, kan du ikke ændre opholdet til en anden dato eller overdrage det til tredjepart.
Vi anser hver auktion som gennemført i Danmark, og det er derfor dansk lovgivning, som gælder.
Hvis der opstår en fejl i vores system under en auktion, forlænger vi auktionen svarende til den tid, auktionen ikke har været tilgængelig for dig og dine medbydende. |
Nærværende persondatapolitik vedrører indsamling og behandling af personoplysninger på hjemmesiden www.dtf-travel.dk
Hjemmesiden administreres af: DTF travel
CVR nr. 19070174
Markedsgade 13
9800 Hjørring
Tlf. 70 23 14 10
E-mail: receptionen@dtf-travel.dkFormålet med DTF-koncernens persondatapolitik er at forklare, hvordan vi indsamler, beskytter og anvender personoplysninger.
Vi respektere fuldt ud alle ønsker om hemmeligholdelse af personlige oplysninger, og vi er opmærksomme på behovet for hensigtsmæssig beskyttelse og forsvarlig behandling af alle personlige oplysninger, som vi modtager. Det er DTF-koncernen målsætning at beskytte dine personlige oplysninger, uanset hvorfra disse oplysninger indsamles, hvordan de videregives eller opbevares.
Personlige oplysninger dækker her alle oplysninger, der kan bruges til at identificere en person, herunder, men ikke begrænset til vedkommendes for- og efternavn, privatadresse eller anden fysisk adresse, e-mailadresse eller andre kontaktoplysninger, uanset om de vedrører vedkommendes private bopæl eller arbejdsplads. |
| Hvilke personoplysninger indsamler DTF-koncernen? |
DTF-koncernen har brug for visse personoplysninger for at kunne administrere dit medlemskab, levere målrettet information, ekspedere bestillinger og øvrige tjenester til dig. DTF-koncernen indsamler kun de personoplysninger, som er nødvendige for at levere en ydelse til dig.
Du vil selv kunne indtaste supplerende oplysninger om fx dine interesseområder. Dette er ikke obligatoriske oplysninger, men alene oplysninger, der optimere den ydelse DTF-koncernen leverer til dig.
Ved handel gennem DTF-koncernen hjemmeside registreres personoplysninger med det formål at kunne levere varen til dig. Når der indsamles personoplysninger i DTF-koncernens hjemmeside, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger der indsamles og hvorfor. |
| Hvem videregiver DTF-koncernen personoplysninger til? |
Samarbejdsparterne vil IKKE få adgang til de oplysninger, som DTF-koncernen har om dig, herunder din e-mail adresse.
Det skal oplyses, at personoplysninger, som er givet til DTF-koncernen, ikke videregives eller sælges, ligesom oplysningerne vil blive behandlet fortroligt i henhold til Registertilsynets bestemmelser. |
| Hvordan indsamler DTF-KONCERNEN personoplysninger? |
En cookie er en betegnelse for det forhold, at en brugers adfærd på et netværk registreres hos brugeren selv (på brugerens harddisk). På den måde ved serveren (fx. et websted) ved brugerens næste besøg, hvem brugeren er.
Der lagres ikke personhenførbare oplysninger i en cookie, men snarere oplysninger om brugerens adfærd på et website fx. et indtastet brugernavn i forbindelse med login til en særlig sektion på webstedet. En cookie lagres på brugens harddisk sammen med cachede filer. En cookie er således en tekstfil, der sendes til din browser fra en webserver og lagres på din computers harddisk. Du kan sætte din browser til at informere dig, når du modtager en cookie, eller du kan vælge at slå cookies helt fra.
Det eneste disse cookies bruges til er at genkende din PC.
Rent teknisk kan ”Cookies” deles op i to typer. Den ene type kaldes ”sessioncookies” ”sessioncookies” er til for at holde styr på, hvad du har lagt i din indkøbskurv, mens du navigerer rundt på hjemmesiden. ”sessioncookies” gemmes ikke på din PC, men forsvinder når du lukker din web-browser.
Der findes en anden type ”Cookie” som kaldes ”permanent Cookie” og den gemmes som en tekstfil på din PC i ca. en måned. En ”permanent Cookie” er med til at vores server kan genkende din PC næste gang du logger ind på vores hjemmeside.
På www.dtf-travel.dk anvendes cookies med det formål at optimere websitet og dets funktionaliteter, og dermed gøre besøget så nemt som muligt for dig.
Du har altid mulighed for at slette cookies fra din computer. Det kan fx gøres på følgende måde: I Internet Explorer 5.X slettes cookies under menuen ”Funktioner” -> ”Internetindstillinger” -> ”Slet cookies
Logstatistik bruges på www.dtf-travel.dk og betyder, at et statistik-system opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende et website har haft, hvor de kommer fra, på hvilken del af websitet dette forlades mm.
På www.dtf-travel.dk anvendes logstatistik med det formål at optimere websitet og dets funktionaliteter. |
DTF-KONCERNEN har implementeret såvel tekniske som organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, der har til formål at beskytte dine oplysninger mod hændelig eller ulovlig tilintetgørelse, at de fortabes eller forringes, samt mod at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med loven om behandling af personoplysninger.
DTF-KONCERNEN opbevarer og transmitterer personoplysninger krypteret i bookingflowet, dog ikke i clubben. Alle persondata er dog beskyttet bag firewall. Ved betalinger med betalingskort, sendes kortoplysninger krypteret til vores betalingsudbyder.
Personoplysningerne registreres hos DTF-koncernen, pga. krav fra bogføringsloven, i 5 år.
DTF-koncernen er den dataansvarlige. |
Hjemmesiden indeholder links til andre hjemmesider.
Vær opmærksom på, at du ved at klikke på sådanne links bliver ført til en anden hjemmeside.
Vi opfordrer dig til altid at læse disse hjemmesiders persondatapolitik, da deres procedure for indsamling og behandling af personoplysninger kan adskille sig fra DTF-KONCERNENs. |
DTF-KONCERNENs formål er blandt andet at sikre vores medlemmer gode tilbud. Vi videregiver aldrig dine oplysninger til vores samarbejdspartnere eller andre tredjepart med henblik på markedsføring, men hvis du accepterer det, fremsender vi markedsføringsmateriale til dig på vegne af vores samarbejdspartnere.
Du har til hver en tid mulighed for, at meddele os, at du ikke ønsker at modtage yderligere markedsføringsmateriale fra vores samarbejdspartnere og/eller fra DTF-KONCERNEN ved framelde det i clubben eller sende en e-mail til kundeserviceonline@dtf-travel.dk. Du kan også kontakte DTF-KONCERNEN på telefon: 70 23 14 10. |
| Opdatering af og indsigt i oplysninger |
Som registreret hos DTF-KONCERNEN har du altid ret til at gøre indsigelse med registreringen og du har ret til indsigt i hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til DTF-KONCERNEN via e-mail: receptionen@dtf-travel.dk eller på telefon: 70 23 14 10.
Du kan opdatere dine oplysninger ved at logge på din medlemsprofil på www.dtf-travel.dk eller kontakte DTF-KONCERNEN på:
DTF travel
Markedsgade 13
9800 Hjørring
Telefon: 70 23 14 10
E-mail: receptionen@dtf-travel.dk |
Hvis du har spørgsmål til nærværende persondatapolitik, vores behandling af personoplysninger eller dit forhold til DTF-KONCERNEN i øvrigt, så er du meget velkommen til at rette henvendelse til:
DTF travel
Markedsgade 13
9800 Hjørring
Telefon: 70 23 14 10
E-mail: receptionen@dtf-travel.dk |
| Ændring af Persondatapolitikken |
| DTF-KONCERNEN forpligter sig til løbende at opfylde kravene til beskyttelse af privatlivets fred. |
|
| Vælg fra DTF travels feriekataloger eller på www.dtf-travel.dk og kontakt os på nedenstående telefonnummer for nærmere oplysninger vedrørende bestilling. Med forbehold for udsolgte datoer, prisændringer og udgåede hoteller. Kan ikke konverteres til kontanter, eller anvendes i forbindelse med Last Minute, auktioner, sommerhuse, ferielejligheder, ophold fra Best Travel, DisneyLand samt til køb af varer hos andre selskaber i DTF koncernen. |
|
| |
|